Man kan med fordel klassificere shock på baggrund af den patofysiologiske shock-mekanisme, her med udgangspunkt i Standl et al. og Vincent & de Backer et al.:

• Kardiogent shock
  • Alle tilfælde af shock forbundet med nedsat cardiac output som følge af kardiel sygdom. Der kan potentielt være flere forskellige problemer:
  • Nedsat pumpefunktion som følge af myokardiel sygdom og nedsat kontraktilitet. Det kan skyldes for eksempel infarkt, myopati og myocarditis.
  • Nedsat pumpefunktion som følge af arytmier: Ventrikulær takykardi, ventrikulær fibrillation, 3. grads AV-blok, atrieflimren, m.v.
  • Svær klapsygdom, fx mitralinsufficiens efter papilruptur eller aortastenose.
• Hypovolæmisk shock
  • Alle tilfælde volumentab og deraf følgende nedsat venøst tilbageløb til hjertet og derfor faldende preload og nedsat cardiac output.
  • Der kan være tale om rene væsketab eller om blodtab, og både blod og væske kan tabes både eksternt og internt.
  • Hæmorragisk shock, både som følge af sygdom, traume eller iatrogent. Utallige mulige eksempler: Postoperativ blødning, øvre gastrointestinal blødning (både til ventriklen og til peritonealkaviteten), rumperet aneurisme, multitraume, osv.
  • Non-hæmoragisk hypovolæmi, det vil sige ukompenseret væsketab uden blodtab. Også her er mulighederne uanede: Diarré, opkastning, excessiv svedtab, excessive mængder ascites, renale tab ved for eksempel ukontrolleret diabetes, akut pankreatit eller massive forbrændinger.
• Obstruktivt shock
  • Alle tilfælde, hvor blodets cirkulation hindres som følge af (en større) blokade i cirkulationen. Problemet er altså igen et lavt cardiac output.
  • Mulighederne her er lidt færre: Trykpneumothorax (det venøse tilbageløb lider), stor lungeemboli (højre ventrikels afterload stiger og venstre ventrikels preload falder), tamponade, kompression af v. cava, ventilation med for højt slutekspiratorisk tryk.
  • 3 af de 4 T’er i huskereglen “4 H’er og 4 T’er” som reversible årsager til hjertestop inkluderer tromboemboli, trykpneumothorax og tamponade.
• Distributivt shock
  • Hvor det kardiogene, hypovolæmiske og obstruktive shock primært angår fald cardiac output, tilhører det distributive shocks problem periferien.
  • Problemet er, at blodet er fejldistribueret væk fra livsvigtige kargebeter. Standl et al. forstår det som en form for relativ hypovolæmi (i modsætning til det hypovolæmiske shocks absolutte hypovolæmi). Problemet er altså ikke, at der er tabt væske, men at væsken befinder sig de forkerte steder.
  • Klinisk er der primært tale om septisk shock, herefter anafylaktisk shock og neurogent shock. Det septiske shock er karakteriseret ved dysreguleret kartonus og øget karpermeabilitet. For anafylaksi og det neurogene shock er det primært kartonus, der er problemet.

.

Der er absolut intet til hinder for, at de forskellige typer af shock sameksisterer. Ved diabetisk ketoacidose kunne man forestille sig myokardiel depression som følge af acidose og samtidig hypovolæmi som følge af volumentab.