De forskellige faktorer påvirker hinanden og hænger uløseligt sammen. Det kan være noget bøvlet at overskue. Nedenfor har jeg forsøgt at strukturere faktorerne efter deres relation til hjertet, startende med det systemiske kredsløb før højre hjerteside, thoraxtryk, herefter atrier, så frekvens og klapper og til sidst afterload.

• Centralt venøst tryk og systemisk fyldningstryk
  • Øget venøst tilbageløb øger det atriale fyldningstryk og øger det slut-diastoliske volumen.
  • Sænket venøst tilbageløb sænker det atriale fyldningstryk og sænker det slut-diastoliske volumen
  • Det gennemsnitlige systemiske fyldningstryk (MSFP) er sammenhængende med det centrale venøse tryk, og er afhængigt af dels tonus i det postkapillære vaskulartur, dels af blodvolumen.
  • Eksempel: Blødning sænker det venøse tilbageløb og sænker derved preload.
• Tryk i thorax
  • De thorakale trykforhold påvirker fyldningen.
  • Et øget thorakalt tryk, fx ved stort respirationsarbejde eller ved positive-pressure ventilation (fx PEEP, CPAT, NIV), tømmer thorakale v. cava for blod og øger modstanden for flow ind i højre atrium. Det sænker det slutdiastoliske volumen i venstre ventrikel (kredsløbet er et serielt forbundet system).
  • Et øget thorakalt tryk sænker afterload (mekanismerne beskrevet her og her), hvilket sænker det slut-systoliske volumen og derved sænker det slut-diastoliske volumen.
• Atrialt bidrag til fyldning
  • Et velfungerende venstre atrium, der kontraherer i sinusrytme og i synkroni med ventriklerne, øger preload.
  • Omvendt vil et dysfunktionelt atrium, herunder for eksempel AFLI/AFLA, sænke preload.
  • Det atriale bidrag afhænger af også af klapfunktion (se nedenfor)
• Hjertefrekvens
  • Lavere hjertefrekvens øger længden af diastolen og øger derved det slut-diastoliske volumen.
  • Højere hjertefrekvens afkorter diastolen og sænker derved det slut-diastoliske volumen.
  • Eksempel: Atrial fibrillation med tilhørende hurtig ventrikelaktion.
• Klappatologi
  • Klappatologi forstyrrer også ventriklens fyldning.
  • Aortaklapstenose: Sænket outflow øger det slut-systoliske volumen og øger derved det slut-diastoliske volumen.
  • Aortaklapinsufficiens: Backflow fra aorta til venstre ventrikel i diastolen øger det slut-diastoliske volumen.
  • Mitralklapsinsufficiens: Lavere modstand fra venstre atrium til venstre ventrikel øger det slut-diastoliske volumen.
  • Mitralklapstenose: Øget modstand fra venstre atrium til venstre ventrikel sænker det slut-diastoliske volumen.
• Afterload
  • Afterload, det vil sige trykket i aorta, påvirker preload.
  • Et højt afterload øger det slut-systoliske volumen (hjertet har sværere ved at tømme sig mod en større modstand), og derved øges det slut-diastoliske volumen.
  • Et lavt afterload sænker det slut-systoliske volumen (hjertet har nemmere ved at tømme sig), og derved sænkes det slut-diastoliske volumen.