Hjem » Kardiovaskulær patofysiologi » Akut hjertesvigt
Akut hjertesvigt
af Anders Kaack, d. 19. maj 2022. Senest opdateret d. 8. september 2025
Det følgende handler om mest om akut håndtering af akut hjertesvigt, og hvordan man initielt tilgår en patient med mistænkt akut hjertesvigt. Så for at nærme sig det synes jeg, at man må kigge på:
- Definition: Hvad er akut hjertesvigt?
- Præsentation: Hvordan præsenterer akut hjertesvigt sig?
- Perfusion: Klinisk vurdering af perfusionsstatus
- Hydrering: Klinisk vurdering af hydreringsstatus
Hvad er et akut hjertesvigt?
(Du kan med fordel springe det følgende over)
Det europæiske hjerteselskabs definition af hjertesvigt lyder sådan her: “Heart failure is not a single pathological diagnosis, but a clinical syndrome consisting of cardinal symptoms (e.g. breathlessness, ankle swelling, and fatigue) that may be accompanied by signs (e.g. elevated jugular venous pressure, pulmonary crackles, and peripheral oedema). It is due to a structural and/or functional abnormality of the heart that results in elevated intracardiac pressures and/or inadequate cardiac output at rest and/or during exercise.” (s. 3612). Og det akutte hjertesvigt er så defineret ved: “[…] rapid or gradual onset of symptoms and/or signs of heart failure[…]” og tilføjer, at patienten skal søge akut behandling. (s. 3644) .
Dansk Cardiologisk Selskab lægger sig i deres definition af kronisk hjertesvigt nærmest 1:1 op ad ECS’ definition på hjertesvigt, og tilføjer om det akutte svigt, at det: “[…] kan defineres som hurtigt opståede symptomer og kliniske tegn på kardial dysfunktion. [Akut svigt] optræde[r] de novo eller på baggrund af kronisk hjertesvigt.”
Medicinsk Kompendium, skriver om akut hjertesvigt: “Klinisk tilstand med hastigt udviklede symptomer på livstruende kardial dysfunktion og behov for akut behandling.” (s. 536). Hvad angår kronisk hjertesvigt, læner Kompendiet sig op ad DCS, men tilføjer også, at svigtet påvirker fyldningen i diastolen og/eller tømning i systolen.
UpToDate har slet ikke en artikel, der hedder akut hjertesvigt. De definerer hjertesvigt (i al almindelighed) som: “HF is a complex clinical syndrome identified by presence of current or prior characteristic symptoms, such as dyspnea and fatigue, and evidence of cardiac dysfunction as a cause of these symptoms.” Deres definition af akut inkompenseret hjertesvigt siger blot, at der er tale om nyopståede eller forværrede symptomer på hjertesvigt.
Jeg er mest begejstret for UpToDate’s definition, fordi den siger, at:
- Hjertesvigt er et klinisk syndrom
- Der skal være beviser på kardiel dysfunktion (hvad de beviser så end måtte være, og hvad den dysfunktion så end måtte bestå af)
ESC/DCS’s guidelines læner sig op ad dette, men vælger 3) at tilføje, at der kan være ikke-obligate kliniske fund, og 4) at udspecificere beviserne på kardiel dysfunktion.
Jeg synes, at der er nogle mærkværdigheder i definitionerne. For eksempel forstår jeg ikke, hvorfor tidsperspektivet skal tilføjes hos cardio.dk: Når noget er enten de novo eller kronisk, så bidrager det jo ikke til at afgrænse tilstanden fra andre tilstande. Det svarer lidt til at sige, at en Peugeot er en bil, der enten er ny eller ikke-ny og derved mene, at man hjælper til at adskille en Peugeot fra en Citroën. På samme måde forstår jeg ikke, hvorfor der i både ESC og Medicinsk Kompendium er et krav om, at man skal søge behandling: Hvis man har en terminal hjertepatient, hvor man er enige om ikke at behandle yderligere, så har man ikke længere definitorisk et akut hjertesvigt.
Så langt så godt.
Kardinalsymptomer ved akut hjertesvigt
Problemet med hjertesvigt er, at væske staser op, fordi det ikke bliver pumpet videre. Ved et venstresidigt hjertesvigt staser væske op i lungevenerne og systemiske vener, mens det højresidige hjertesvigt staser op i de systemiske vener. Det vil sige, at kardinalsymptomer ved hjertesvigt også afhænger af det.
Åndenød skyldes et øget kapillærtryk i lungekapillærerne. Når væske staser op stiger det hydrostatiske tryk i karbanen, og væske bliver presset ud af kapillærerne. I lungerne ender væske i intersticiet eller alveolerne, og det øger diffusionsafstanden for ilt. Hvis ét lungeområde er mere påvirket, vil der også være ventilations/perfusionsubalancer. Begge giver hypoxæmi, hvilket er en stærk driver af respirationen – og patienten får åndenød. Man kan også overveje, om lungernes compliance falder, hvilket jo betyder, at der skal et større arbejde til at trække vejret, fordi patienten nu skal puste en mere stiv ballon op end en god og blød ballon.
Ortopnø er det helt klassiske symptom, hvor patienten lægger sig ned og derved med tyngdekraften fører en betragtelig mængde væske fra underekstremiteterne til torso. Det svarer til, at patienten selvinfunderer væske i en situation med inkompensation.
Har du en patient med et kronisk svigt, der oplever akut forværring, så vil patienten sandsynligvis også præsentere med træthed, fordi cardiac output lider.
Ovenstående symptomer hidrører primært fra venstresidigt hjertesvigt. Højresidigt svigt er i højere grad grad et problem med væskeophobning i abdomen og ekstremiteterne. Se nedenfor.
Klassifikation af akut hjertesvigt
- Er min patient overhydreret? Våd eller tør?
- Er min patient velperfunderet? Varm eller kold?
| Tør, underhydreret patient | Våd, overhydreret patient | |
| Varm, velperfunderet patient | Tør og varm | Våd og varm |
| Kold, dårligt perfunderet patient | Tør og kold | Våd og kold |
Vurdering af hydreringsstatus
Det er svært at vurdere hydreringsstatus. For der er mange subjektive tegn, der er ikke-sensitive og uspecifikke, og der er mange objektive fund, der er ligeså.
Er der anamnestisk tegn til vægtøgning? Ortopnø? Dyspnø?
En almindelig objektiv undersøgelse vil fx involvere at mærke efter perifere ødemer, lytte efter bilaterale krepitationer og kigge på v. jugularis ext.
Værdien er de enkelte fund er desværre temmelig varierende. ESC har en fin artikel om kongestivt hjertesvigt, der lister forskellige undersøgelsers sensitivitet og specificitet relativt til invasive trykmålinger. De har stablet tabellen sammen ved hjælp af et par forskellige artikler, så det er lidt uklart, hvilke patientgrupper, der er tale om. Det er dog patienter, der af den ene eller anden grund har fået foretaget invasiv trykmåling (enten RAP eller PCWP). Én kilde til tabellen er fx denne artikel (også ESC) af Gheorghiade et al. (2010), der har en lignende tabel, der bygger på en artikel af Chakko et al. (1991) og en Butman et al. (1993), der begge undersøger symptomer hos patienter med kronisk hjertesvigt, der er henvist til hjertetransplantation. Not your usual ER patient!
- Har din patient åndenød og forværres den i liggende stilling?
- Har din patient taget på over kort tid?
- Er der bilaterale perifere ødemer? Hvis nej, øger du sandsynligheden for alternative diagnoser.
- Er der bilaterale krepitationer? Hvis ja, så øger du sandsynlighed for overhydrering.
- Er der halsvenestase? Hvis ja, er du mere overbevist om overhydrering.
- Tag et rtg. thorax. Hvis øget lungekartegning, så er du mere overbevist om overhydrering.
- Er du god med ultralydsapparatet, så tag det i brug. Er der B-lines, så er du mere overbevist.
Vurdering af perfusionsstatus
En god objektiv undersøgelse kan hjælpe dig langt hen ad vejen til vurdering af perfusionsstatus:
- Er huden kold og klam? En dårligt perfunderet patient har maksimalt adrenergt respons. Det lukker alle kar, der er adrenalinfølsomme, herunder ekstremitets- og hudkar. Det åbner samtidig svedkirtlerne. Kigger du på huden er den hvid. Rører du ved den er kold og våd. Trykker du på den, er der forlænget kapillærrespons.
- Kan du mærke perifere pulse? Lave systoliske blodtryk omsætter sig i svært palperbare perifere pulse. Er radialis, femoralis og carotis svær at palpere, er det et skidt tegn.
- Hvad er pulsen? Takykardi er skidt. Bradykardi er rigtig skidt.
- Er patienten ved bevidsthed eller omtåget? Er din patient omtåget og konfus, er det et tegn på dårlig perfusion.
- Hvad er patients blodtryk? Hold øje med systolen og hold øje med middelarterietrykket — det meste af kroppens levetid er udenfor systolen, og kan man ikke opretholde et fornuftigt middelarterietryk, er et udmærket systolisk tryk jo ikke meget bevendt.
- Tisser patienten? Nyrerne er intensivt sympatisk regulerede. Adrenalin kontraherer mest efferente, men også afferente arteriole (GFR bibeholdes, men RBF falder!) . Adrenalin øger renin-udskillelsen, der subsidiært øger ANG2, der kontraherer efferente arteriole (GFR bibeholdes, men RBF falder!). I en tilstand af shock er der et massivt udslip af AVP/ADH, så den renale væskereabsorption stiger. Summa summarum: En dårligt perfunderet patient har lavt renalt blood flow og stærk væskeresorption i samlerørerne og har derfor ikke nævneværdig urinproduktion.
Kliniske præsentationsformer
Når du har vurderet hydreringsstatus og perfusionsstatus, kan du putte i kasser som ovenfor.
Våde og varme patienter har oftest:
- Akut inkompensation som udtryk for venstre ventrikels dysfunktion
- Kardiogent lungeødem som udtryk for oftest stort afterload fx ved hypertension eller klapsygdom
En kold og våd patient er vel næsten definitorisk i en tilstand af kardiogent shock som udtryk for alvorlig dysfunktion.
Akut isoleret højresidigt hjertesvigt, fx ved enten højre ventrikeldysfunktion eller pulmonal hypertension, er ofte kolde, men kan være både tørre og våde.
*Det minder mig om et kardiologisk fyndord: Alle patienter har et hjerte, og fordi kardiologer ved mest om hjertet, ved kardiologer mest om alle patienter.
Kilder
McDonagh TA et al. 2021 ESC Guidelines for the diagnosis and treatment of acute and chronic heart failure. Eur Heart J. 2021 Sep 21;42(36):3599-3726. doi: 10.1093/eurheartj/ehab368. Erratum in: Eur Heart J. 2021 Oct 14;: PMID: 34447992. (Gratis, grundig og god.)
Mullens W et al. The use of diuretics in heart failure with congestion – a position statement from the Heart Failure Association of the European Society of Cardiology. Eur J Heart Fail. 2019 Feb;21(2):137-155. doi: 10.1002/ejhf.1369. Epub 2019 Jan 1. PMID: 30600580. (Gratis og god).
Mullens er i øvrigt en fin fyr at følge på twitter, se fx her:
Gheorghiade M et al. Assessing and grading congestion in acute heart failure: a scientific statement from the acute heart failure committee of the heart failure association of the European Society of Cardiology and endorsed by the European Society of Intensive Care Medicine. Eur J Heart Fail. 2010 May;12(5):423-33. doi: 10.1093/eurjhf/hfq045. Epub 2010 Mar 30. PMID: 20354029. (Fin og gratis.)
Mant J et al. Systematic review and individual patient data meta-analysis of diagnosis of heart failure, with modelling of implications of different diagnostic strategies in primary care. Health Technol Assess. 2009 Jul;13(32):1-207, iii. doi: 10.3310/hta13320. PMID: 19586584.
Vase et al. (2022). Akut hjertesvigt. Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejledninger på nbv.cardio.dk.
DSC’s holdningspapir fra 2021 til Pro-BNP ved hjertesvigt.
Hassage et al. (2019). Akut hjerteinsufficiens, kardiogent lungeødem og kardiogent shock & Kronisk hjerteinsufficiens. I kapitel 18 Hjertesygdomme. I Schaffalitsky et al. (red.) Medicinsk Kompendium s. 536ff. Munksgaard.
Colucci & Borlaug (2022). Heart Failure: Clinical manifestations and diagnosis in adults. På UpToDate.com. Tilgået d. 20/5-2022.
Meyer TE (2022). Approach to diagnosis and evaluation of acute decompensated heart failure in adults. På UpToDate.com. Tilgået 20/5-2022.
Gehlbach BK, Geppert E. The pulmonary manifestations of left heart failure. Chest. 2004 Feb;125(2):669-82. doi: 10.1378/chest.125.2.669. PMID: 14769751. (Gratis og rigtig fin)