Hjem » Pulmonal patofysiologi » Vurdering af arterielle blodgasser

Vurdering af arterielle blodgasser

af Anders Kaack, d. 17. marts 2022. Senest opdateret d. 3. juni 2024.

Analyse af arterielle blodgasser er uundværlig i vurderingen af en akut eller kritisk syg patient.

Nedenfor er en kort 3-trins guide til gennemgang af arterielle blodgasser, der:

  1. Vurderer patientens oxygeneringstatus
  2. Vurderer patientens syre/base-status
  3. Vurderer tre essentielle parametre til både bevidsthedspåvirkning og syre-base-forstyrrelse.

.

Det er ikke helt systematisk, men man fanger på den måde det mest kritiske. Her er to kritiske pointer at erindre sig, før man går i gang:

  1. Arterielle blodgasser må ses i sammenhæng med klinikken.
  2. Arterielle blodgasser analyserer arterielt blod, dvs. blod i det systemiske kredsløb, før det når perifere væv, men efter lungernes oxygenering.

.

Derefter følger forfatterens mange digressioner som fx en mere systematisk vurdering af iltning og syre-/base-forstyrrelser, historien bag analyse af arterielle blodgasser og fejlkilder ved analysen.

Førstehåndsindtryk af ABG

1) Vurdering af oxygenstatus

Et tilstrækkeligt ilttilbud til vævene er afhængig af 1) velfungerende iltoptagelse, 2) tilstrækkelige transportmedier, 3) velfungerende iltfrigivelse. De nedenstående punkt 1 og 2 vurderer de første 2 punkter.

1) Vurdér PO2(a), ilttrykket i det arterielle blod.

  • PO2(a) = Pressure (of) O2 (in) arterial (blood)
  • Normalværdier er 11,1-14,4 kPa (83-108 mmHg).
  • Dette er lavere end det atmosfæriske ilttryk (149 mmHg / 19,8 kPa) pga. deadspace-ventilation.
  • Høje værdier kan kun skyldes ilttilskud. Marginalt høje værdier kan skyldes hyperventilation.
  • Lave værdier kan skyldes problemer i den ene eller begge lunger, V/Q-ubalance, shunts, hypoventilation, lavt inspiratorisk ilttryk eller lavt ilttryk i tilførende venøst blod.
  • Ilttrykket kan være fuldstændigt normalt hos patienter med alvorlig mangel på ilttilbud på grund af lave koncentrationer af hæmoglobin.

.

2) Vurdér ctHb, blodets hæmoglobinindhold

  • ctHb = Content (of) hemoglobin
  • Normalværdier er kønsafhængige.
  • Mænd 8,4-10,9 mM
  • Kvinder 7,4-9,9 mM.
  • ctHb skelner ikke oxyhæmoglobin fra dyshæmoglobiner, fx CO-mættet hæmoglobin.
  • Høje værdier, dvs. hyperæmi, kan ses ved en række patologiske tilstande og fx hos rygere.
  • Lave værdier, dvs. anæmi, kan udmærket ses sammen med fuldstændig normalt ilttryk, men vil så kunne aflæses som et lavt totalinhold af ilt i blodet, ctO2.
  • Metabolismen fungerer kun normalt ved både normalt ilttryk og normalt hæmoglobinindhold.

2) Vurdering af syre-/base-status

Vurderingen af syre-/base-status skal følge figuren her, og hovedformålet er at afgøre, om patienten er sur eller basisk og sandsynliggøre (husk klinikken!), om syre-base-forstyrrelsen er af respiratorisk eller metabolisk oprindelse.

.

1) Vurdér pH(a)

  • Normale værdier er 7,35-7,45.
  • Lave værdier er acidose.
  • Høje værdier er alkalose.
.

2) Vurdér PCO2(a).

  • Normalværdier er kønsafhængige.
  • Mænd 4,7-6,4 kPa (35-48 mmHg)
  • Kvinder 4,3-6,0 kPa (32-46 mmHg)
  • Lave værdier skylder hyperventilation. Høje værdier skyldes hypoventilation.
  • Hvis pH(a) er < 7,35 og PCO2(a) > 6,4 kPa; så er der tale om en respiratorisk acidose.
  • Hvis pH(a) er 7,35 – 7,45; men PCO2(a) < 4,7 kPa, så er der tale om en respiratorisk kompenseret metabolisk acidose eller en metabolisk kompenseret respiratorisk alkalose. Dvs. her vil StHCO3– være lav (eller base excess være negativ).
  • Hvis pH(a) er 7,35 – 7,45, men PCO2(a) > 6,4 kPa, så er der tale om en respiratorisk kompenseret metabolisk alkalose eller en metabolisk kompenseret respiratorisk acidose. Dvs. her vil StHCO3– være høj (eller base excess være positiv).

.

3) Vurdér StHCO3– / base excess.

  • Normalværdier er kønsafhængige.
  • Mænd 22,5-26,9 mM
  • Kvinder 21,8-26,2 mM.
  • Base excess er negativ, når StHCO3– er lav.
  • Base excess er positiv, når StHCO3– er høj.
  • Hvis pH(a) = 7,35-7,45 og StHCO3– er lav, så er der tale om en metabolisk kompenseret respiratorisk alkalose eller en respiratorisk kompenseret metabolisk acidose. Dvs. her vil PCO2(a) være lav.
  • Hvis pH(a) = 7,35-7,45 og StHCO3– er høj, så er der tale om en metabolisk kompenseret respiratorisk acidose eller en respiratorisk kompenseret metabolisk alkalose. Dvs. her vil PCO2(a) være høj.

3) Vurdering af laktat, glukose og natrium

Et typisk blodgasanalyseapparat (som fx denne) leverer også en række metaboliske parametre, der er relevante ved akut og kritisk sygdom.

1) P(aB)-Laktat.

  • Normalværdier er 0,5-2,5 mM
  • Der er ingen forskel i referenceintervaller for laktat taget i venøst blod og i arterielt blod. Fordelen ved måling af arterielt laktat er således primært tidsfaktoren, P(aB)-Laktat kan svares ligeså hurtigt som du kan tage prøven og løbe ned til dit ABG-laboratorie.
  • P-laktat kan blive forhøjet enten som følge af øget produktion med eller uden ATP-mangel eller som følge af nedsat elimination.
  • Laktatforhøjelse kan være udtryk for alvorlig systemisk sygdom.
  • Værdier over 2,5 mM kan være skidt.
  • Se også laktat, metabolisk acidose og laktat ved særlige tilstande
 
2) cGlu
 
  • Angiver glukoseindholdet i arterielt blod
  • For høje værdier, typisk > 15 mM, kan være forbundet med diabetisk ketoacidose.
  • For lave værdier, under < 4,0 mM, er hypoglykæmi, der er en vigtig årsag til bevidsthedspåvirkning og kan være fatalt. (A-B-C-Don’t ever forget glucose-E)
 
3) cNa+
 

Udvidet analyse af blodets iltning

Dette kan du læse nærmere om inden længe.

Udvidet analyse af syre-/baseforhold

Dette kan du læse nærmere om inden længe. Hvis du savner læsestof, kan du starte med dette indlæg om hydrogenionen, her om symptomer ved acidose og her om metabolisk acidose og anion gap.

Hvordan virker ABG-maskinen

Tro det eller lad være, men man har ikke altid kunnet måle arterielle blodgasser. Elektroder til måling af CO2, O2 og pH i blodet blev først opfundet i slutningen af 50’erne, og den første ABG-maskine blev først installeret i 1960 i et hospital i USA.

Jeg er ikke fysiker eller kemiker og kan ikke redegøre teknikken bag ABG-maskinen. Heldigvis kan jeg finde ud af at lave links. Her er for eksempel et link til en kort oversigtsartikel, der beskriver, hvordan de forskellige gasser bliver analyseret.

Fejlkilder ved analyse og fortolkning af arterielle blodgasværdier

Tid er desværre en begrænset ressource. DerangedPhysiology har en rigtig fin oversigt over både præanalytiske og postanalytiske fejlkilder i ABG-fortolkning: fx konsekvensen af luftbobler i prøven, for lang ventetid fra prøvetagning til prøveanalyse, og syre-/basefortolkning i lyset af albuminforstyrrelser (husk, at albumin opfører sig som en syre).

Hvordan ser de arterielle blodgasser ud, når min patient har [tilstand]?

Godt spørgsmål! Her er et udvalg: Lungeemboli, kronisk obstruktiv lungesygdom.

Kilder

Lundstrøm, Kaare E. “Blodgashåndbogen – bilag til arteriepunktur” (2011). Kan findes hos pri.rn.dk som et bilag ude i marginen til højre, og er en overskuelig og grundig gennemgang af analyse af arteriel blodpunktur — på dansk! Udgivet af Radiometer, der sælger medikoteknisk udstyr.

Wagner PD. The physiological basis of pulmonary gas exchange: implications for clinical interpretation of arterial blood gases. Eur Respir J. 2015 Jan;45(1):227-43. doi: 10.1183/09031936.00039214. Epub 2014 Oct 16. PMID: 25323225.

McFadyen G (2008). Respiratory Gas Analysis. Fin, lille gratis artikel. Fra et Update in Anesthesia, jeg tror vist nok, det er fra www.anaesthesiologists.org.

Yartsev A (2022). Sources of error in blood gas analysis. På DerangedPhysiology.com. Tilgået d. 1/11-2022.

Dansk Endokrinologisk Selskab nationale behandlingsvejledning for Hyponatriæmi med bevidsthedsændring/svære symptomer. På endocrinology.dk, tilgået d. 31/5-2023

Dansk Endokrinologisk Selskab nationale behandlingsvejledning for Diabetisk ketoacidose. På endocrinology.dk, tilgået d. 31/5-2023

Dansk Endokrinologisk Selskab nationale behandlingsvejledning for Type 1 Diabetes. På endocrinology.dk, tilgået d. 31/5-2023

Meteran et al. Arteriepunktur. Hos Dansk Lungemedicinsk Selskabs, lungemedicin.dk. Tilgået d. 31/5-2023.

Har du kommentarer til ovenstående, er du meget velkommen til at sende dem ind: