Hjem » Pulmonal patofysiologi » Hypoksæmisk og hyperkapnisk respirationssvigt

Hypoksæmisk og hyperkapnisk respirationssvigt

af Anders Kaack, d. 1. maj 2022. Senest opdateret d. 5. juni 2024

Alle respirationssvigt ender det samme sted: Med massiv, irreversibel hypoxi og hyperkapni. Uanset af hvilken årsag du stopper med at trække vejret, bliver slutproduktet altid det samme. Selvom der kun er én båd over floden Styx, er der mange mønter, der kan betale færgemanden, og det kalder jo på et klassifikationssystem!

Det er i den forbindelse ret gavnligt at betragte lungerne som 1) et gasudvekslingssystem og 2) en luftpumpe. Problemer med gasudvekslingssystemet giver hypoxæmisk respirationssvigt, og problemer med luftpumpen giver hyperkapnisk (og hypoxæmisk) respirationssvigt.

Respirationssvigt type 1 og type 2, med inspiration fra Roussos & Koutsoukou, 2003, figur 1.

Respirationssvigt type I: Hypoxæmisk respirationssvigt

Hypoxæmisk respirationssvigt er defineret som lav iltsaturation under 94 % og dertilhørende lavt partialtryk af ilt.

Det hypoksæmiske respirationssvigt kan principielt have fem forskellige patofysiologisk årsager.

  1. Lavt ilttryk i inspireret luft
  2. Generel alveolær hypoventilation
  3. V’/Q’-ubalancer
  4. Ægte shunt
  5. Diffusionsbegrænsninger.

.

Du kan læse mere her om de patofysiologiske mekanismer og hvorfor de giver lavt ilttryk – og i nogle tilfælde også hyperkapni.

I klinisk praksis altså alle de typer af respirationssvigt, hvor alveolerne er fyldt med væske, blod, puds og snask uden nærmere specifikation; de typer hvor alveolerne ikke perfunderes eller hvor man ikke rigtig trækker vejret ordentligt.

Eksempler er legio: Pneumoni, lungeemboli, atelektase.

Tager du en a-gas, så er der hypoxæmi, og der kan være varierende kuldioxidtryk afhængigt af mekanismen og den kompensatoriske hyperventilation. Begynder patienten med initiel hypoxæmi og hypokapni at ophobe CO2, så er der grund til bekymring: Så er det formentlig tegn til, at den kompensatoriske hyperventilation er ved at svigte.

Respirationssvigt type II: Hyperkapnisk respirationssvigt

Defineret som alle typer af respirationssvigt med universel alveolær hypoventilation som følge af pumpesvigt. Ventilation er altid omvendt proportional med det arterielle CO2-tryk, så når ventilationen falder, stiger CO2.

Der kan være tale om 1) al sygdom, der påvirker det respiratoriske drive, 2) sygdom i ventilationsapparatets neuromuskulære forhold eller 3) udtrætning af respirationsmuskler.

Sygdom der påvirker det respiratoriske drive kan også klassificeres som årsag til hypoksæmisk respirationssvigt, og det er selvfølgelig fordi det både giver hypoxæmi og hyperkapni, når man hypoventilerer lungerne.

Også her er eksemplerne rigelige: Opioidforgiftning, svær torakalkyfose og selvfølgelig, sine qua non, kronisk obstruktiv lungelidelse ved respiratorisk udtrætning. Se årsager til hyperkapnisk respirationssvigt.

Grundlæggende betyder det, at blod passerer fra det venøse kredsløb til det arterielle kredsløb og på vejen møder alveoler, der både mangler ilt og har for højt CO2De arterielle blodgasser viser principielt hypoxæmi og hyperkapni.

Respirationssvigt type III og IV

Medicinsk Kompendium holder sig til to typer af respirationssvigt. UpToDate gør lidt det samme. Harrisons vil gerne tale om to yderligere typer, og mener, at det tredje er relateret til perioperative atelektaser, og at det fjerde er relateret til hypoperfusion af respirationsmuskulatur. Jeg er ikke overbevist om, at det to gavnlige kategorier. Dels fordi de ret tydeligt peger på få kliniske tilstande og derfor nok er mere sygdomme end sygdomskategorier, dels fordi jeg ikke er helt overbevist om, at atelektase-udvikling ikke blot er en afart af type 1-svigt og hypoperfusion af respirationsmuskler ikke blot er en afart af et type 2-svigt.

Men hvad ved jeg… forfatteren til Harrisons-kapitlet har en lungeartikel fra NEJM med >3000 citationer.

Kilder

Roussos C, Koutsoukou A. Respiratory failure. Eur Respir J Suppl. 2003 Nov;47:3s-14s. doi: 10.1183/09031936.03.00038503. PMID: 14621112. (Er en ganske udmærket – og gratis! – review-artikel fra European Respiratory Journal.)

Backer et al. (2019). Akut respirationssvigt i kapitel 21 Lungesygdomme. I Schaffalitsky et al (red.) Medicinsk Kompendium, 19. udgave, pp. 818f. Munksgaard.

Baron RM & Massaro AF (2022). Respiratory failure i Approach to the patient with critical illness. I Loscalzo et al. (red) Harrison’s Principles of Internal Medicine 21st Ed. pp. 2220-2221. McGraw-Hill.

Petersson J, Glenny RW. Gas exchange and ventilation-perfusion relationships in the lung. Eur Respir J. 2014 Oct;44(4):1023-41. doi: 10.1183/09031936.00037014. Epub 2014 Jul 25. PMID: 25063240.

Har du kommentarer til siden her, er du meget velkommen til at sende dem ind via kontaktformularen herunder: