Et tidligt review af ingen anden en Anthony Fauci fra 1978 i The Journal of Immunopharmacology, skriver han, at hvis man kigger på studier af dyremodeller, in vitro-studier og humane studer “[…] bliver det helt klart, at praktisk taget alle aspekter, faser og celletyper involveret i immunologisk og inflammatorisk reaktivitet kan moduleres i større eller mindre grad af glukokortikoider.” (Fauci, 1978, min oversættelse).

Nedenstående baserer sig i vid udstrækning på Cain & Cidlovski (2017) og afspejler at Faucis bemærkning fra 39 år tidligere stadig holder vand: Det er fuldstændigt nuts, hvor brede effekter glukokortikoider har på immunresponset.

Psykisk stress, hårdt fysisk arbejde, vævsskade, endokrine mediatorer af infektion (IL-1, TNF og IL-6) aktiverer hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen til produktion af endogent glukokortikoid, kortisol. Kortisol dæmper herefter det inflammatoriske respons i de perifere væv, sådan at der dannes et feedback-loop.

• Brede intracellulære antiinflammatoriske effekter
  • Glukokortikoider aktiverer glucocorticoid response elements, der binder til DNA-strenge og formentlig regulerer genetisk fjerne områder, og glukokortikoider påvirker andre transkriptionsfaktorer, sådan at transskriptionen af fx NF-kB nedreguleres.
  • Dæmper nedstrøms signalering efter aktivering pattern recognition receptorer (fx toll-like receptorer), komplementreceptorer og Fc receptorer fx ved at nedregulere transskriptionen af NF-kB, aktiverer gener, der koder for proteiner, der inhiberer toll-like receptor-signalering.
  • Glukokortikoider hæmmer også signalering via Fc-eta-receptorer, der normalt ved aktivering øger histaminfrigivelsen fra mastceller.
• Antiinflammatoriske effekter på blodkar og cellemigration
  • Glukokortikoider virker karkontraherende via et væld af mekanismer: 1) hæmmer makrofagers produktion af eicosanoider (fx prostaglandiner), der normalt giver vasodilatation og øget karpermeabilitet, 2) hæmmer produktionen af bradykinin, der også virker vasodilaterende, og 3) øger ekspressionen af ACE og endothelin, der virker vasokontraherende.
  • Hæmmer leukocytmigrationen til de inflammerede væv ved at hæmme både endothelets og leukocytternes ekspression af adhæsionsmolekyler og ved at hæmme produktionen af de cytokiner, der danner den gradient, leukocytterne bevæger sig imod.
• Effekter på det adaptive immunsystem
  • Glukokortikoider aktiverer via en uafklaret mekanisme apoptose hos lymfocytter, dendritiske celler og eosinofile, hvilket i øvrigt forklarer, hvorfor de kan anvendes som kemoterapeutika ved hæmatologisk malignitet.
  • Glukokortikoider hæmmer aktiviteten af primært Th1- og Th17-lymfocytter, mens det muligvis øger aktiviteten af regulatoriske T-lymfocytter.
  • Glukokortikoidbehandling er korreleret med sænket koncentration af immunoglobuliner.
• Glukokortikoider hæmmer produktionen af et bredt udsnit af interleukiner, interferon-gamma, TNF og granulocyt-kolonistimulerende faktor.
• I oprydningsfasen efter inflammation opregulerer glukokortikoider makrofager og monocytter fagocytotiske funktioner.
• Omvendt hæmmer glukokortikoider sårhelingen.

Alle ovenstående punkter peger på glukokortikoider antiinflammatoriske effekter. Der er noget, der tyder på at lave doser glukokortikoider er forbundet med proinflammatoriske effekter.