Glukokortikoiders basale farmakologi

Hjem » Endokrinologisk patofysiologi » Glukokortikoiders farmakokinetik

Glukokortikoiders basale farmakologi

af Anders Kaack, d. 3. februar 2024. Senest opdateret d. 3. maj 2025

Glukokortikoider er nogle af de suverænt mest anvendte præparater, og man skal ikke lede længe efter gode kilder om deres basale farmakologi (dynamik og kinetik), deres bivirkninger, indbyrdes styrkeforhold, m.v.

Man kan starte med pro.medicin.dk, der har en god temaside om glukokortikoider af Rasmussen & Andersen fra Endokrinologisk Selskab. Liu et al. (2013) er et velciteret og gratis (!) review med gode oversigtstabeller, bl.a. deres tabel 3 med oversigt over halveringstider og indbyrdes styrkeforhold er handy.

Hormonproduktion i binyrerne

Binyrernes cortex, barken på dansk, producerer hormoner. Binyrebarkens hormoner er steroidhormoner, det vil sige de bygger på en kemisk base af kolesterol, der først får kløvet en længere sidekæde af og herefter undergår én eller flere enzymatiske processer til specifikke steroidhormoner. Den flittige student vil huske at have forsøgt at huske og igen hurtigt et ganske forfærdeligt diagram over steroidhormonernes genese. Wikipedia kan genopfriske hukommelsen.

De mest prominenete resultater af denne hormonsyntese er kortisol, kroppens endogene glukokortikoid, aldosteron, kroppens mineralokortikoid og dertil androgener, gestagener og østrogener.

Navngivning af glukokortikoider: Kortisol, prednisolon, solu-medrol og dexamethason

Lidt indledende navnegymnastiske øvelser er på sin plads, fordi der er så mange glukokortikoider med så mange navne. Er man lidt medicinhistorisk interesseret, kunne man læse Benedek (2011).

Glukortikoider	Sammentrækning af glukose, cortex og steroid. Det vil sige det hormon, hvis grundstamme er et steroid, produceres i binyrebarken og er involveret i glukosemetabolismen.
Mineralokortikoid	Sammentrækning af mineral, cortex og steroid. Det vil sige det hormon, hvis grundstamme er et steroid, produceres i binyrebarken og er involveret i mineralhomøostasen – altså kontrollen med væske- og saltbalancen.
Kortisol	Det endogene glukokortikosteroid. Uklar navneoprindelse
Hydrokortison	Syntetiske udgave af det endogene glukokortikoid kortisol. Brugt første gang i 1950.
Prednisolon	Syntetisk glukokortikoid, brugt første gang i 1954. Nu et generisk navn, men oprindeligt et handelsnavn opfundet af det amerikanske medicinalfirma Schering Corp., nu Merck. Schering Corp. var et datterselskab af det tyske Schering AG, men blev nationaliseret under krigen.
Methylprednisolon Medrol	Prednisolon med (så vidt jeg kan se) en methylgruppe i 6-alpha-position på prednisolon. Brugt første gang i 1957 og syntetiseret af et firma ved navn Upjohn (der paradoksalt nok vist med gjorde sig i benzodiazepinere), der senere blev opkøbt af Pfizer. Medrol er, tror jeg, det oprindelige handelsnavn for methylprednisolon. Methylprednisolon i iv-formuleringer hedder Solu-Medrol til intraartikulær brug Depo-Medrol.
Dexamethason	Helt uklar navneoprindelse. Anvendt første gang i 1958.

Administrationsveje for glukokortikoider

Der findes næppe en administrationsvej, som glukokortikoider ikke kan anvende: Peroralt, intravenøst, intraartikulært, som inhalation, som nasalspray, topikalt, rektal som både enterokapsler og suppositorier, som øjendråber, til indhældning i øret, som intravitrealt implantat (!), intramuskulært og i flere andre bløddele (bursa, seneskeder, you name it).

På pro.medicin fremgår det, at intratekal og epidural anvendelse er kontraindiceret. Good riddance.

Dette indlæg har mest handlet om de systemisk anvendte glukokortikoider, og en tabel til oversigt over administrationsveje for de hyppigst anvendte er næppe af vejen:

Hydrokortison	P.O., IV.	Findes som tabletter til peroral brug og som iv-formulering under handelsnavnet Solu-Cortef.
Prednisolon	P.O.	Findes som generiske tabletter til peroral brug.
Methylprednisolon	P.O., IV., IA.	Findes som tabletter både generisk og under handelsnavnet medrol. Som iv-formulering under handelsnavnet Solu-Medrol og til intraartikulær brug under handelsnavnet Depo-Medrol.
Dexamethason	P.O., IV., mv.	Findes som tabletter til peroral brug og som iv-formulering. Begge generisk. Der er mange andre muligheder med dexamethason.

Absorption, distribution, metabolisme og elimination

Mere herom senere. For at skrive det her, kunne jeg godt bruge en god oversigtsartikel over den basale farmakokinetik, og den har ikke været helt nem at finde. Har du én liggende, modtager jeg gerne.

Glukokortikoiders farmakodynamik

De fleste gange man anvender glukokortikoider, gør man det for deres anti-inflammatoriske og immunosuppresive virkning. De virker derudover vasokonstriktoriske og for nogle celletyper anti-proliferative (fx i epidermis). For at dette indlæg ikke skal strække sig in extremus, kan du læse mere om effekterne af glukokortikoider andetsteds.

Sammenligning af glukokortikoiders effekt

Fordi der er rigeligt forskellige glukokortikoider, er man også nødt til at have en idé om deres indbyrdes forhold. Nedenstående er baseret på Rasmussen & Andersen (2022) og tabel 3 i Liu et al. (2013). Det er lidt uklart, hvor deres data kommer fra. Måske er det delvist baseret på Mager et al. (2003), som på 5 forsøgspersoner lavede et blinded cross-over-forsøg, hvor de prøvede hydrokortison, prednisolon, methylprednisolon og dexamethason og på en række objektive parametre (fx adrenal suppression) fandt, at gængse ækvivalenstabeller nok passede meget godt.

	Dosisækvivalens	Relativ glukokortikoid virkning	Relativ mineralokortikoid virkning	Virkningsvarighed
Hydrokortison	20 mg	1	1	8-12 timer
Prednisolon	5 mg	4	0,8	12-36 timer
Methylprednisolon	4 mg	5	Minimal	12-36 timer
Dexamethason	0,75 mg	30	Minimal	36-72 timer

Kroppens normalfysiologiske produktion af kortisol er mellem 10 og 20 mg om dagen. Det er derfor substitutionsregimer med hydrokortison ved binyrebarkinsufficiens er tilsvarende den mængde. Rent praktisk betyder det, at prednisolon 37,5 mg; som man giver ved for eksempel KOL i exacerbation svarer til 150 mg kortisol eller 7,5 gange den daglige normalproduktion. Ved cerebralt ødem ved cerebral metastasering er en typisk dosering 80 mg methylprednisolon. Det svarer til 500 mg kortisol eller 25 gange den daglige normalproduktion. Ved akut demyeliniserende encephalomyelit anbefaler lægehåndbogen 1 g methylprednisolon i døgnet i 3-5 dage. Det svarer til 4000 mg kortisol eller 200 gange den normale daglige produktion. Som Yartsev (2023) skriver, så er det jo ret bemærkelsesværdigt. Man kan forestille sig, hvad der ville ske, hvis man gav 200 gange den normale daglige produktion af insulin, eller eltroxin-ækvivalenter til 200 gange den normale daglige produktion thyroideahormon.

Kilder

Mager DE, Lin SX, Blum RA, Lates CD, Jusko WJ. Dose equivalency evaluation of major corticosteroids: pharmacokinetics and cell trafficking and cortisol dynamics. J Clin Pharmacol. 2003 Nov;43(11):1216-27. doi: 10.1177/0091270003258651. PMID: 14551176.

Liu D, Ahmet A, Ward L, Krishnamoorthy P, Mandelcorn ED, Leigh R, Brown JP, Cohen A, Kim H. A practical guide to the monitoring and management of the complications of systemic corticosteroid therapy. Allergy Asthma Clin Immunol. 2013 Aug 15;9(1):30. doi: 10.1186/1710-1492-9-30. PMID: 23947590; PMCID: PMC3765115.

Benedek TG. History of the development of corticosteroid therapy. Clin Exp Rheumatol. 2011 Sep-Oct;29(5 Suppl 68):S-5-12. Epub 2011 Oct 21. PMID: 22018177.

Rasmussen ÅK & Andersen MS. Glukokortikoider. På pro.medicin.dk. Tilgået d. 3/2-2024.

Yartsev A (2023). Physiological effects of corticosteroid therapy. På derangedphysiology.com. Tilgået d. 3/2-2024.