Hjem » Syre-base-forstyrrelsernes patofysiologi » Differentialdiagnostik ved metabolisk acidose

Differentialdiagnostik ved metabolisk acidose

af Anders Kaack, d. 8. november 2025. Senest opdateret d. 8. november 2025

Her følger en række årsager til metabolisk acidose opdelt efter, om der er tale om en høj eller lav anion gap metabolisk acidose. Vær opmærksom på, at der findes blandende former, og hvad der startede som en høj anion gap metabolisk acidose sagtens kan udvikle sig til en normal anion gap metabolisk acidose (fx diabetisk ketoacidose med store NaCl-infusioner).

Differentialdiagnostik ved højt anion gap metabolisk acidose​

Helt grundlæggende fordeler mulighederne for high anion gap metabolisk acidose sig på enten endogene processor, hvor uræmisk, laktat- og ketoacidoser er prominente og så de talrige muligheder for forgiftning, hvor mange af dem er meget sjældne i Danmark (siger jeg uden at have tal på det).

ÅrsagBemærkninger
Uræmisk acidoseFlere muligheder for acidose som følge af akut og kronisk nyresvigt: Ophobning af svage syrer, manglende evne til at reabsorbere bikarbonat eller tab af evne til at udskille protoner i form af ammonium.
Diabetisk ketoacidoseOphobning af ketoner (fx hydroxybutyurat)
LaktatacidoseTypisk kritisk sygdom med ophobning af laktat.
Alkoholisk ketoacidoseShunting af metabolismen væk fra glukolyse til lipolyse og ketogenese.
Faste ketoacidoseFasteketose er et almindeligt fysiologisk fænomen; hvis man faster meget længe kan man også blive let sur
SalicylatforgiftningMindre bidrag fra salicylaterne som anioner i sig selv – acidosen skyldes først og fremmest hæmning af citronsyrecyklus, øget metabolisme og øget ketogenese, altså en kombineret laktat- og ketoacidose. Se her.
Metformin-induceret laktatacidose

Metformin udskilles renalt, ved nyresvigt ophobes det, og ved høje doser hæmmes den oxidative fosforylering med shunting af pyruvat væk fra citratcyklus og over i laktat med dertilhørende resulterende laktatacidose.

Sjældne alkoholer

Methanol (træsprit), ethylenglykol (frostvæske), diethylenglykol (også frostvæske), propylen glykol (opløsningsmiddel, findes fx i iv-benzodiazepiner).

Metanols primære metabolit er myresyre, der giver acidosen. Ethylenglykol nedbrydes til glykolsyre, der giver acidosen

D-laktat-acidoseD-laktat produceres ikke naturligt i den humane metabolisme (vi laver L-laktat), men hos patienter med korttarmssyndrom kan ikke-nedbrudte kulhydrater fermenteres af tarmbakterier til D-laktat, som optages og ophobes og giver laktoacidose.
Andre sjældne årsagerJernforgiftning, pyroglutaminsyreforgiftning (indhold i paracetamol), isoniacid, andre opløsningsmidler

Differentialdiagnostik ved normal anion gap metabolisk acidose

Flere årsager til NAGMA er fuldstændigt sjældne og selv den mest entusiatiske læge vil formentlig aldrig møde dem – til gengæld er hyppige NaCl-infusioner ikke ualmindeligt og diarré forekommer også i den generelle befolkning. Man kunne med fordel gruppere årsagerne efter patofysiologi nyrerne, i mavetarmsystemet og andre steder.

ÅrsagBemærkninger
Acetazolamid / DiamoxHæmmer kulsyreanhydrase og øger den renale udskillse af bikarbonat.
Addisons sygdom / aldosteronreceptorantagonismeAldosteron medvirker i den normale renale syre-base-håndtering. Se for eksempel her.
KorttarmssyndromKan resultere i stort bikarbonattab.
Renale tubulære acidoserFlere subtyper, skyldes defekt renal syrehåndtering med enten sænket protonudskillelse eller øget bikarbonatudskillelse. Consult a friendly nephrologist, årsagerne til RTA er legio.
Ureter diversion til tarmenUrin ledt ad ureteres via operative indgreb til tarm, fx en ureteroileostomi, giver rigelige mængder urin-klorid i tarmlumen og
Pancreas-fistelTab af den normalt bikarbonatrige pancreassaft til fx huden ved en ekstern fistel.
Ileostomi eller tarmfistlerTab af bikarbonat i output; Stewart-folket vil sige, at man natrium og kalium uden at tabe clorid og derfor sænker strong ion difference.
NaCl-infusionFor ivrig infusion med isoton natriumklorid øger kloridindholdet i plasma og forskyder bikarbonat ud.
DiarréBikarbonatindholdet i diarré er typisk højt, således at der tabes base.

Kilder

Kraut JA, Madias NE. Metabolic acidosis: pathophysiology, diagnosis and management. Nat Rev Nephrol. 2010 May;6(5):274-85. doi: 10.1038/nrneph.2010.33. Epub 2010 Mar 23. PMID: 20308999.

Heltø K (2009). Alkoholisk ketoacidose og laktatacidose. På Ugeskriftet.dk. Tilgået d 8/11-2025.

Palmer BF, Clegg DJ. Salicylate Toxicity. N Engl J Med. 2020 Jun 25;382(26):2544-2555. doi: 10.1056/NEJMra2010852. PMID: 32579814.

Nickson C (2020). Metabolic acidosis. LITFL.com. Tilgået 8/11-2025.