Hjem » Hepato-gastro-enterologisk patofysiologi » Akut leversvigt
Akut leversvigt
I modsætning til det akutte hjertesvigt, det akutte nyresvigt og den akutte respirationsinsufficiens er akut leversvigt en overraskende sjælden tilstand. Den er mest af alt forbundet med overdosering af paracetamol og ser du andre ætiologier, er du i Danmark ude på leversvigtets overdrev. Eller også har du været ude på overdrevet og samle svampe.
Spøg til side: De amerikanske hepatologer har en lang liste over det akutte leversvigts mange, mindre hyppige ætiologier: svær viral hepatitis, svær autoimmun hepatitis, svær HELLP, iskæmisk skade, m.fl.
Akut leversvigt, hvad er det?
Overskriften her er en direkte oversættelse (og et godt spørgsmål!) af en titel på et kort indlæg i Hepatology i april 2011. En gruppe forfattere havde kigget på det foregående årtis artikler i Hepatology om akut leversvigt og fandt 8 artikler med 5 forskellige definitioner af akut leversvigt.
Videnskabernes fremskridt beror på præcis sprogbrug, så her følger:
- Patienten skal være mentalt forandrede uanset sværhedsgrad – de skal have hepatisk encephalopati
- Patienten skal have koagulationssvigt, typisk operationaliseret som et INR ≥ 1,5
- Leversvigtet skal være akut indsættende og derfor maksimalt have varet 26 uger
- Leversvigtet skal ske hos den ikke-cirrotiske patient.
Har man en patient med cirrose, der har akut dekompensation med hepatisk encephalopati, så er det altså ikke et akut leversvigt.
Leversvigt, cerebralt ødem og forhøjet intrakranielt tryk
Det primære og primært farlige ved akut leversvigt er risikoen for cerebralt ødem, forhøjet intrakranielt tryk og cerebral herniering.
Der er flere mulige årsager til det cerebrale ødem, der opstår ved leversvigt. Jeg har skrevet lidt om hepatisk encephalopati her, og patofysiologien ved cerebralt ødem og forhøjet ICP ved akut leversvigt er overlappende med patofysiologien bag hepatisk encephalopati. Man kan godt have lave grader af hepatisk encephalopati uden at have cerebralt ødem.
- Ammonium kan delvist passere blodhjernebarrieren ved transport, og ammoniak krydser som frit blod-hjerne-barrieren. Ammonium ophobes i astrocytterne og for at undgå ammoniumtoksicitet, bindes det til glutamat og danner glutamin. Glutamin er imidlertid osmotisk aktivt, og det intracellulære osmotiske tryk stiger derfor. Astrocytterne svulmer op, og da de udgør omtrent 1/3 af det cerebrale volumen, svulmer hjernen også op. Det er ammonium-glutamin-syntesen, og måske er den ikke helt sand, måske er problemet i virkeligheden, at glutamin transporteres til mitokondrierne, der som følge af glutamin-induceret oxidativt stress svulmer op.
- Muligvis er blod-hjerne-barrieren også mere permeabel for væske, sådan at en også vasogent ødem driver det cerebrale ødem.
- Patienter med akut leversvigt kan ofte have hyponatriæmi, og når den ekstracellulære osmolalitet falder, trækker den osmotiske gradient til intracellulærrummet væske ind i cellerne. Det kan også medvirke til det cerebrale ødem.
Cerebralt ødem forhøjet det intrakranielle tryk og forhøjet intrakranielt tryk har to problemer: 1) Det cerebrale perfusionstryk er ligefremt proportionelt med forskellen imellem middelarterietrykket og det intrakranielle tryk (CPP = MAP – ICP). Det vil sige, at stiger det intrakranielle tryk relativt til middelarterietrykket, så faldet det cerebrale perfusionstryk. 2) Når det intrakranielle tryk stiger tilstrækkeligt, så skal bliver hjernen presset ud, hvor det kan lade sig gøre, og bliver cerebrum for eksempel presset ned igennem tentorium cerebelli, er det et uniformt fatalt event.
Akut leversvigt og hepatisk encephalopati
Du kan læse mere om patofysiologien bag (primært) hepatiske encephalopati i en kontekst af kronisk leversvigt her.
Koagulationssvigt i akut leversvigt
Akut leversvigt kræver et koagulationssvigt med INR ≥ 1,5.
- Koagulationskaskaden er afhængig af koagulationsfaktorer, der primært produceres hepatisk.
- Ved omfattende leverskade falder produktion af stort set alle koagulationsfaktorer, herunder faktor I, II, V, VII, IX, X, XI
- Protrombin-tid, eller dets standardiserede pendant INR, måler tiden til hæmostase, når blod udsættes for vævsfaktor: Det vil sige, at det er et mål for koncentrationen af både faktor II (trombin) og faktor VII og X (den eksterne koagulationsvej).
- Ved akut leversvigt lider i den kaskade først faktor VII, der har den korteste halveringstid, omtrent 12 timer. (Tror jeg).
Blødning i akut leversvigt
Imidlertid er blødning ikke en hyppig komplikation til akut leversvigt, det vil sige, at nok kræves akut koagulationssvigt, men akutte blødninger indgår ikke i definitionen på akut leversvigt.
Stravitz et al. (2017), et studie af en stor kohorte af patienter med akut leversvigt, fandt kun blødningskomplikationer hos 11 % af patienter, hvoraf de fleste var øvre gastrointestinale blødninger, der ikke krævede transfusion. Blødning havde i det hele taget ikke noget med forlænget PP-tid at gøre, men formodentlig mere at gøre med systemisk inflammation. Det kunne også skyldes trombocytopeni. Årsagen til trombocytopeni er vist mere uklar, for selvom trombopoietin er et hepatisk produkt, er det tilsyneladende ikke relateret til trombocytniveauer hos patienter med akut leversvigt (Schøidt 2003).
Formodentlig kan den manglende blødningstilbøjelighed ved det akutte leversvigt også forklares med, at leveren også normalt producerer en stor mængde antikoagulantia, herunder tissue plasminogen activator (tPA). De endogene antikoagulantia står i en intrikat balance med de endogene prokoagulantia. Det er klart, at mindskes koncentrationen af enzymerne i koagulationskaskaden, så skulle man forvente blødninger. Men hvis der samtidig er et fald i mængden af antikoagulantia, så kunne man forestille sig, at effekterne ophæves. Det minder måske lidt om tilfældet, hvis man giver eliquis til en patient med faktor V leiden. Under alle omstændigheder er der mange folk, der ved bedre, og jeg har klart indtryk af, at der dels stadig føres bevis, dels at dommerne stadig voterer. Har man lyst til at grave, kan man starte med fx Lisman et al. (2012), Lee et al. (2017) og Stravitz et al (2017). Der er links i kildeafsnittet herunder.
Kilder
En pæn del af nedenstående artikler kommer fra the acute liver failure study group, som heldigvis publicerer det meste gratis tilgængeligt.
Fire go-to artikler og en podcast
Wlodzimirow, K.A. et al. (2012), Acute liver failure: What is it?. Hepatology, 55: 1306-1307. https://doi.org/10.1002/hep.25519
Polson J, Lee WM; American Association for the Study of Liver Disease. AASLD position paper: the management of acute liver failure. Hepatology. 2005 May;41(5):1179-97. doi: 10.1002/hep.20703. PMID: 15841455.
Scott TR, Kronsten VT, Hughes RD, Shawcross DL. Pathophysiology of cerebral oedema in acute liver failure. World J Gastroenterol. 2013 Dec 28;19(48):9240-55. doi: 10.3748/wjg.v19.i48.9240. PMID: 24409052; PMCID: PMC3882398. (Forfattere fra King’s College)
Scott Weingart, MD FCCM. EMCrit 386 – Liver I – Fulminant Acute Liver Failure (ALF) with Tasneem Pirani. EMCrit Blog. Published on October 19, 2024. Accessed on November 23rd 2024. Available at [https://emcrit.org/emcrit/acute-liver-failure/ ]. (Podcast med hepatolog fra King’s College.)
Stravitz RT et al.; Acute Liver Failure Study Group. Intensive care of patients with acute liver failure: recommendations of the U.S. Acute Liver Failure Study Group. Crit Care Med. 2007 Nov;35(11):2498-508. doi: 10.1097/01.CCM.0000287592.94554.5F. PMID: 17901832.
Specifikt om enkelte ætiologier
Karvellas CJ, et al. Acute Liver Failure Study Group. Acute liver injury and acute liver failure from mushroom poisoning in North America. Liver Int. 2016 Jul;36(7):1043-50. doi: 10.1111/liv.13080. Epub 2016 Mar 4. PMID: 26837055.
Larson AM et al.; Acute Liver Failure Study Group. Acetaminophen-induced acute liver failure: results of a United States multicenter, prospective study. Hepatology. 2005 Dec;42(6):1364-72. doi: 10.1002/hep.20948. PMID: 16317692.
Reuben A, et al.; Acute Liver Failure Study Group. Drug-induced acute liver failure: results of a U.S. multicenter, prospective study. Hepatology. 2010 Dec;52(6):2065-76. doi: 10.1002/hep.23937. Epub 2010 Oct 14. PMID: 20949552; PMCID: PMC3992250.
Specifikt om blødning
Friis-Hansen L (2020). Koagulation, vævsfaktor-induceret (KF II, VII, X) (PP). På sundhed.dk/lægehåndbogen. Tilgået d. 14/9-2022.
Stravitz RT, et al.; Acute Liver Failure Study Group. Bleeding complications in acute liver failure. Hepatology. 2018 May;67(5):1931-1942. doi: 10.1002/hep.29694. Epub 2018 Mar 26. PMID: 29194678; PMCID: PMC5906191.
Lee, K.C.L. et al. Hypercoagulability progresses to hypocoagulability during evolution of acetaminophen-induced acute liver injury in pigs. Sci Rep 7, 9347 (2017). doi.org/10.1038/s41598-017-09508-3
Schiødt, F.V., et al. (2003), Thrombopoietin in acute liver failure. Hepatology, 37: 558-561. https://doi.org/10.1053/jhep.2003.50113
Lisman T et al. Intact thrombin generation and decreased fibrinolytic capacity in patients with acute liver injury or acute liver failure. J Thromb Haemost. 2012 Jul;10(7):1312-9. doi: 10.1111/j.1538-7836.2012.04770.x. PMID: 22568491.
Intaglia N & Shah L (2021). Hemostatic abnormalities in patients with liver disease. På UpToDate.com. Tilgået d. 14/9-2022.
Zehnder JL (2021). Clinical use of coagulation tests. På UpToDate.com. Tilgået d. 14/9-2022.