Her vil jeg virkelig anbefale, at man giver sig i kast med Brugniaux et al.’s virkelig gode review om konsekvenser af hyperoxi. 

Man bliver i øvrigt nok nødt til at skelne bivirkninger ved patienten med kronisk obstruktiv lungelidelse i risiko for hyperkapnisk respirationssvigt og alle andre patienter.

• KOL patienter med relativ hyperoxi ophober CO2.
  • KOL-patienters ventilatoriske drive er primært drevet af O2. Ved store mængder O2 tabes dette drive og CO2 ophobes.
  • Hæmoglobins CO2-affinitet falder ved høje ilttryk, CO2-trykket i blodet stiger.
  • Øget ilttilskud giver V/Q-ubalancer, der også medvirker til øget CO2-tryk.
  • Der er også en risiko for absorptionsatelektaser. Argumentet her går, at hvis et lungeafsnit afklemmes, så vil ilt absorberes meget hurtigt fra afklemte alveoler, fordi diffusionskapaciteten og diffusionsgradienten over alveolevæggen er så stor.
• Ventilationen øges (så vidt jeg kan vurdere i hvert fald i raske forsøgspersoner)
  • Umiddelbart, de første minutter efter øget ilttilskud, sænkes ventilationen.
  • Herefter sker der en øget ventilation formodentlig via en central mekanisme eller drevet af Haldane-effekten, hvor hæmoglobins CO2-affinitet falder ved højere ilttryk og CO2-trykket i blodet derfor stiger, hvilket øger ventilationen.
• Lungevævet beskadiges
  • Ved indånding af luft med tilstrækkeligt høj FiO2 (formodentlig > 50 %), opstår der efter en latensperiode uden skade på 4-22 timer akut trakeobronkitis. Ved længere tids oxygen påvirkning kan der opstå diffus alveolær skade med risiko for lungefibrose og emfysem (Paracelsus’ dictum, sola dosis facit venenum, dukker spontant op i tankerne).
  • Ovenstående figurerer i Bitterman (2009), der refererer et review fra 1971 af Clark & Lambertsen, som jeg ikke har kunnet opstøve i en gratis udgave. Ifølge Yartsev (2022) står der noget lignende i UpToDate (jeg har ikke tjekket), men kun med basis i et studie på hunde fra 1976. Hvis du har et godt review (og gerne Clark & Lambertsen), er du meget velkommen til at sende det til mig!
• Hyperoxi sænker blodtilførslen til flere væv, herunder hjerte og hjerne
  • Selvom iltindholdet i blodet stiger, så kan ilttilskudet til vævene faktisk falde.
  • Der er hyperoxisk vasokonstriktion i hjerne, hjerte og skeletmuskulatur.
  • Koronarkarrenes blood flow falder.
  • Den cerebrale perfusion kan falde med 10-30 %.
  • Rousseau et al. (2005) undersøgte fx blood flow i lægmusklen hos raske under inhalation af 100 % ilt og fandt et fald på 30 %.
• Hjerterytmen og cardiac output falder.
• (Bi)produktionen af frie radikaler i mitokondrierne øges. Frie radikaler reagerer med lipider, DNA, proteiner og kan forårsage cellulær apoptose. Frie radikaler stimulerer i øvrigt medullære respirationscentre (i et studie af rotter fra 2004).