Her er et skema, der sammenligner elektrolytindholdet i 1 L isoton natriumklorid (fra Fresenius Kabi) med elektrolytindholdet i plasma i en borger i Region Midtjylland (jævnfør regionens analysefortegnelse).

Man bemærker, at en liter plasma indeholder 140 mmol natrium og 4,5 mmol kalium, lidt færre af andre kationer og et stort set tilsvarende antal anioner. Der er et anion gap, der er ikke præcist lige mange anioner som der er kationer, men det skyldes udelukkende, at jeg ikke i tabellen har tilføjet den store gruppe af organiske anioner, der sovser rundt som en konsekvens af den almindelige metabolisme (urat, fosfat, frie fedtsyrer, m.v.) og som konsekvens af den almindelige proteinproduktion (albumin og immunglobuliner).

Man bemærker også, at 1 liter isoton natriumklorid er isoton med plasma, men i øvrigt temmelig ubalanceret: Den eneste kation er natrium, som derfor findes i koncentrationer lidt højere end i plasma, og den eneste anion er clorid, som derfor findes i koncentrationer meget højere end i plasma.

Man bemærker også, at nok er det rimeligt at kalde 1 L saltvand for isoton saltvand, men det er totalt urimeligt at kalde det “normal saltvand”. Indholdet er 9 gram natriumklorid, eller svarende til to teskefulde bordsalt, og 3 gram mere end de officielle maksimale daglige anbefalinger. Så ingen salt til spegepølsemadderne til din patient. 

Det er rimeligt at kalde 1 L saltvand for isoton saltvand, men det er totalt urimeligt at kalde det “normal saltvand”, for det er nærmest kun normalt i dets indhold af natrium. Der er alt for meget salt til en normal patient, der er alt for store mængder klorid, og bliver du ved med at infundere det er du sikker på at din patient bliver hypernatriæm.