Hvor hyponatriæmi ved malign sygdom kan klassificeres som ved al anden sygdom, er årsagerne til hyponatriæmi noget anderledes. Keep in mind, at patienter med malign sygdom sagtens kan fejle andet, der kan være en konkurrerende eller konkomitant årsag til hyponatriæmi. Diarré er fx en almindelig årsag til hypovolæmisk hyponatriæmi.

• Euvolæmisk hypoton hyponatriæmi
  • Syndrome of inappropriate antidiuretic hormone (SIADH)
    • Som det delvist fremgår af ordene bag akronymet SIADH er der tale om en øget antidiuretisk effekt på grund af øgede niveauer af antidiuretisk hormon (eller vasopressin, hvis du spørger en kardiolog). ADH øger væskepermeabiliteten i distale nefronsegmenter. Resultatet er en fortynding af den eksisterende natriumpulje, men med i det store hele euvolæmi hos patienten
    • ADH kan produceres ektopisk, i meget høj grad ved småcellet lungekræft (25 % af tilfælde!), ved visse hoved-hals-cancere og desuden i flere andre både hæmatologiske og solide cancere.
    • Hansen et al. (2010) kiggede tilbage på en større SLCL-kohorte og fandt P-Na < 125 mM hos 11 % af patienter og mellem 125 og 135 mM i 33 % af patienter. Det er formentlig før kemoterapiinduktion, men det er lidt uklart af abstract (og artiklen er bag pay-wall!).
    • ADH-sekretionen fra hypothalamus kan desuden blive øget ved brug af platin-præparater, vinca-alkaloider, cyclofosfamid, mv. 
• Hypovolæmisk hypoton hyponatriæmi
  • Salt-tabende nefropati.
    • Cisplatin kan give nyreskade og hæmme den renale natriumresorption. Hypovolæmisk hyponatriæmi opstår som konsekvens af natriurese.
  • Cerebral salt-wasting
    • Kan ses ved cerebral metastasering. Milionis et al., der efterhånden har nogle år på bagen, mener at det skyldes en neurohormonalt betinget natriurese med en resulterende stigning i ADH for at fastholde volumen. Den gratis tilgængelige overskrift på UptoDate.com’s artikel om emnet siger, at juryen stadig voterer: Er det faktisk SIADH?