Ét er hvordan man vælger at definere shock, noget andet er, hvordan man genkender det i praksis. Alle organsystemer bliver påvirket af nedsat perfusion og utilstrækkelig oxygenering. Cecconi et al. foreslår derfor, at man kigger på tre lettilgængelige vinduer til organperfusion:

• Renalt
  • Nedsat urinoutput til under 0,5 mL pr. kilogram patient pr. time (svarende til under cirka 200 mL målt over 6 timer hos en patient på 70 kg).
• Cerebralt
  • Ændret mental status med fx nedsat bevidsthed og forvirring.
• Hud
  • Kold, klam og bleg hud (medmindre der er tale om visse distributive shock med øget hudperfusion).
• Blodtryk
  • Lavt blodtryk indgår ikke i definitionen af shock.
  • Shockerede patienter kan have modregulatoriske mekanismer, der kan vedligeholde blodtryk på trods af livstruende generaliseret cirkulatorisk svigt med nedsat cellulær oxygenering.
  • Cecconi et al. refererer Stern et al. (1993). Jeg har opgivet Stern et al. i kildelisten nedenfor, men den er desværre bag paywall, så man må forlade sig på Cecconis referat.
  • Hvorom alting er, finder Stern et al. rimeligt dårlig sensitivitet, 33 %, af systolisk blodtryksmåling under 95 mmHg ved svært blodtab.
  • Omvendt bruger for eksempel Infektionsmedicinsk Selskab systolisk blodtryk < 90 mmHg efter volumenterapi til at definere septisk shock.
  • Pointen hos Cecconi et al. er altså ikke, at blodtryk er irrelevant, men at det ikke er et nødvendigt fund for at kunne tale om shock. Det er meget ofte lavt ved shock, det er relevant at måle og det er et også et relevant behandlingstarget, men normalt blodtryk udelukker ikke shock.
• Laktat
  • Laktat er ofte forhøjet til over 2 mM.