Hjem » Kardiovaskulær patofysiologi » Systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk og middelarterietryk
Systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk og middelarterietryk
Nu skal det handle lidt om blodtryk og de tre centrale blodtryksbegreber: Systolisk, diastolisk og middelarterietryk. Først et indledende spørgsmål: Hvilket tryk er man i virkeligheden interesseret i?
Uanset om man måler systolisk tryk, sidder og deflaterer en cuff med stetoskopet over fossa cubiti, har kanyleret en arterier, måler ved en almindelig oscillometrisk metode, eller hvad man nu gør, så måler man trykket i en væskesøjle (blodet!) i forhold til det omgivende tryk (typisk atmosfæren!). Blodtrykket er altså i rent fysisk forstand en trykforskel mellem et nulpunkt (som så er 1 atmosfæres tryk) og det kar, man er interesseret i. Den trykforskel er for alle kliniske formål komplet ligegyldig: Den kan man bruge til at gætte på, hvor højt en blodstråle vil tå, hvis man ved et uheld skar sig i en arterie, eller hvor højt en venøs stråle vil stå, hvis man skar sig i en fodvene, mens man var venøst insufficient. Med andre ord: Klinisk ligegyldige spørgsmål.
Det tryk man i virkeligheden er interesseret i, er det drivende tryk mellem arteriesiden og venesiden, fordi det er det drivende tryk, kroppen bruger på at overkomme modstanden i karrene og levere det blodflow, der skal til for at levere den oxygen, cellerne kræver for oxidativ fosforylering. Måske findes der på hjerteintensiv engang imellem et behov for både at have invasiv arteriel trykovervågning samtidig med, at man højresidigt hjertekateteriserer med det resultat, at man temmelig præcist kan estimere trykforskellen imellem arterie- og venesiden.
Det er en klinisk situation, som de færreste klinikere befinder sig i, så i den praktiske klinisk tager man sin cuff tilsluttet til blodtryksapparat og måler trykforskellen fra overarmen til atmosfæren. Den trykforskel bruger man så som en proxy for drivtrykket: Man sætter så at sige det venøse tryk til 0 mmHg over det atmosfæriske tryk.
Definition af systolisk tryk, diastolisk tryk og pulstryk
Her er en figur fra Yartsev (2023), som alle der har kigget lidt [indsæt favoritbog i medicinsk fysiologi her] bør genkende:
En figur (med lidt ord) siger ofte mere end 1000 ord, men fordi forfatteren her godt kan lide sidstnævnte, kommer altså:
Det systoliske blodtryk er det maksimale blodtryk produceret af kroppen under hjertets systole. En god og sund værdi for det er 120 mmHg (medmindre du hedder Tate til efternavn og mener, at du er supercharged, hvis dit blodtryk er højt.).
Det diastoliske tryk er det laveste arterielle tryk, der fremkommer under hjertets relaksationsfase, det vil sige umiddelbart før næste systole. En god normalværdi for det er 80 mmHg.
Pulstrykket, altså den trykforskel der optræder som følge af blodets pulseren er så forskellen imellem de to tryk. I figuren ovenfor 40 mmHg.
Definition af middelarterietryk
Middelarterietrykket er det gennemsnitlige tryk i arterierne over en hjertecyklus. Yartsev har forsøgt at illustrere det med integralet af den kurve, som trykket tegner divideret med tiden. Der findes ikke en læge i noget sundhedsvæsen i verden, der kan regne sådan et integrale ud, så man klarer sig med quick-and-dirty:
$ \text{MAP} = \frac{1}{3} \cdot \text{SBT} + \frac{2}{3} \cdot \text{DBT} $
Man kan også møde den formel sådan her:
$ \text{MAP} = \frac{1}{3} \cdot \text{(DBT + PT)} + \frac{2}{3} \cdot \text{DBT} = \frac{1}{3} \text{DBT} + \frac{1}{3} \text{PT} + \frac{2}{3} \text{DBT} = \text{DBT} + \frac{PT}{3}$
Altså at MAP er det diastoliske tryk plus en trejdedel af pulstrykket.
Fordi systolen omtrentligt varer 1/3 af hjertecyklus og trykket under systolen er omtrentligt det systoliske blodtryk, og fordi diastolen varer omtrent 2/3 af hjertecyklus og trykket i diastolen er omtrentligt det diastoliske blodtryk. Det svarer til det diastoliske blodtryk plus en tredjedel af pulsetrykket.
Man kunne foranlediges til at tro, at smarte sphygmomanometre som de danske hospitaler bruger mange penge på, kunne gøre det mere præcist. Men ak: Welch Allyn Spot Vital Signs 4400 All In Once Device bruger, ifølge manualen, også bare ovenstående.
Indsætter man værdier får man:
MAP = 1/3 * 120 mmHg + 2/3 * 80 mmHg = 93 mmHg
Eller
MAP = 80 mmHg + (40 mmHg)/3 = 93 mmHg
Hvorfor er det vigtigt? Fordi pulsationen af blodtrykket meget hurtigt aftager, og når blodet når modstandskarrene, er pulsationen drastisk aftaget. Her illustreret med en fin figur fra wikipedia, der påfaldende meget ligner figuren i [indsæt din favorit fysiologibog her]:
Figuren er man fri til at bruge under en CC BY 3.0-licens og den kommer fra OpenStax College via Wikimedia Commons.
Blod har en temmelig begrænset rolle at spille i arterierne sammenlignet med kapillærerne, så det relevante tryk, og det der afgør vævsperfusionen kan med god tilnærmelse siges at være middeltrykket: Det er middeltrykket, der sørger for, at der er flow af blod fra arteriesiden til venesiden.
Det ændrer ikke ved, at middelarterietrykket er bestemt af de samme faktorer, der bestemmer det systoliske tryk og det diastoliske tryk, så dem er det værd at dvæle ved.
Det systoliske blodtryks determinanter
Det systoliske blodtryk er det maksimale blodtryk genereret i systolen. Hvorfor er det systoliske blodtryk vigtigt at gå op i? Dels fordi det udgør en pæn del af middelarterietrykket, og dels fordi et højt systolisk blodtryk ofte er klinisk problematisk: En dissekerende aorta eller et stort ektatisk aorta provokeres af høje systoliske tryk. Høje systoliske tryk er også problematiske, hvis man har nødvendige tromber, der er i gang med at stoppe en pågående blødning.
Systolisk tryk bestemmes helt grundlæggende af:
- Slagvolumen pr. tid
- Slagvolumen. Des større volumen, der pumpes ud i arterierne, des større bliver trykket i arterierne. Det følger af, at blod grundlæggende ikke kan trykkes sammen og at karrene grundlæggende har en finit komplians (dvs. de er ikke fuldstændigt eftergivelige).
- Systoletid. Med stigende hjertefrekvens falder systoletiden, og hvis slagvolumen er konstant, så uddrives denne volumen hurtigere. Det vil sige, at peak-trykket (m.a.o. det systoliske tryk) også stiger.
- Kontraktilitet. Med stigende kontraktilitet uddrives slagvolumen hurtigere og peak-trykket stiger også.
- Arteriel komplians. Fuldstændigt eftergivelige kar kan man fylde og fylde og fylde uden at det gør nogen forskel for trykket i karrene. Det er en form for arteriel variant af Thors mave, mens han forsøger at tømme oceanerne med Udgårdslokes drikkehorn. Omvendt vil fuldstændigt stive kar, hvis man forsøger at hælde mere væske ind i dem, give en uendelig trykstigning, fordi blod grundlæggende ikke kan trykkes sammen. Med andre ord: Des mere kompliant karrene er, des lavere bliver det systoliske blodtryk. Det er relevant på grund af den aldersbetingede stivhed i karrene. Her er en figur fra Yartsev (2023), der gerne skulle være umiddelbart genkendelig for alle, der nogensinde har åbnet en grundbog i medicinsk fysiologi og som illustrerer hvordan det systoliske blodtryk reagerer forskellige på 75 mL slagvolumen alt afhængigt af om man er en stiv 85-årig eller en slag 29-årig:
- Total perifer modstand. Med stigende total perifer modstand, stiger det systoliske blodtryk. Det blod, der trykkes fra venstre ventrikel ud i aorta forflyttes i et eller andet omfang længere ud i karbanen. Hvis man forestiller sig, at samtlige modstandskar (altså de prækapillære arterioler) kontraherede fuldstændigt, så vil blodet stase op i de foregående arterier med det resultat, at blodtrykket stiger. Omvendt hvis der er perifer kardilatation – så falder det systoliske tryk.
- Reflekteret trykbølge. Ingen kar er perfekt kompliant og det betyder, at den væskebølge, der trykkes ud af venstre ventrikel, reflekteres tilbage til aorta og øger det systoliske tryk. Man forestiller sig karrene som en bornholmsk ekkodal eller et kuglefragment, der rikocheterer.
- For fuldstændighedens skyld kunne man nævne den kinetiske energi som følge af blodets hastighed igennem karrene, men som vi allerede har lært, er det bare en lille del af det samlede blodtryk.
Det diastoliske blodtryks determinanter
Det diastoliske blodtryk er det laveste blodtryk i diastolen. Man kan også sige, at det er det blodtryk som aorta udøver på aortaklappen umiddelbart før systolen. Hvorfor er det diastoliske blodtryk vigtigt i sig selv? Det er vigtigt, fordi det indgår som en stor del af middelarterietrykket, og så er det vigtigt, fordi den koronare perfusion udelukkende foregår i diastolen. Det er helt grundlæggende bestemt af:
- Slagvolumen. Et stort slagvolumen efterlader en stor blodvolumen i arterierne, som derfor medvirker til at øge trykket i arterierne. Et stort slagvolumen giver derfor et højt diastolisk tryk ceteris paribus.
- Diastoletiden. Des længere diastoletid, des længere tid har blodet til at forlade arterierne og drive mod kroppens venesiden. In extremus kan man lade diastolen vare så længe, at man når det mean systemic filling pressure på ca. 7 mmHg. I så fald er man et ekstremt fysiologisk tilfænge, men man er desværre også død.
Figuren her er fra Yartsev (2023) og illustrerer skematisk forskellen imellem et frekvens på 80 og en frekvens på 40. Hvis man lod den fuldt optrukne røde kurve fortsætte i 1 minut uden yderligere systoler (altså 1 minuts asystoli), så kan man forestille sig at man når filling pressure. - Arteriel elastans. En del af den energi, systolen producerer, oplagres i arterierne som elastisk energi, der “udløses”, når aortaklappen lukker ved slutningen af systolen. Det betyder også, at har man en fuldstændigt stiv arteriesiden, det vil sige er kompliansen meget lav, så har man (samtidig med et meget højt systolisk tryk) også et meget lavt diastolisk tryk. Omvendt ved gode (og, må man tilføje, unge) velkompliante arterier: Her holdes det diastoliske tryk højt. Se fx illustrationen her, også fra Yartsev:
- Total perifer modstand. Arteriesiden er et lukket kar af blod, der hele tiden bliver fyldt. Hvis karrets outflow er lavt, så stiger vandsøjlen i karret. Da karret ikke er åbent (man bløder ikke så at sige), stiger trykket i diastolen, hvis outflow hindres ved en stigning af den totale perifere modstand.
- Aortainsufficiens, skulle man lide af det, sænker det diastoliske tryk, fordi arteriesiden, det lukkede kar af blod, nu kan tabe blod både til venesiden (fremad) og til venstre ventrikel (bagud).
Kilder
Yartsev A (2023). Systolic, diastolic and mean arterial blood pressure. På DerangedPhysiology.com. Tilgået d. 16/9-2025. Illustrationer herfra brugt ovenfor med tilladelse.
Barlow J. Variations in Blood Pressure. På partone.litfl.com. Tilgået d. 16/9-2025.
Boulpaep EL (2016). The Heart as a Pump. I Boron WF & Boulpaep EL Medical Physiology 3rd Ed., Elsevier, 2016: pp. 507-532.