Hjem » Neurologisk patofysiologi » Subarachnoidal blødning (SAH)

Subarachnoidal blødning (SAH)

af Anders Kaack, d. 8. januar 2025. Senest opdateret d. 8. september 2025

Her følger et stykke tekst om subarachnoidalblødning, årsag til måske 1 ud af 20 tilfælde af stroke, og en tidskritisk og ekstremt liv- og førlighedstruende tilstand.  Med andre ord: You don’t wanna miss it.

  1. Patofysiologi ved SAH
  2. Symptomer, fund og paraklinik ved SAH
  3. Lumbalpunkter ved negativ CT-C ved SAH

Patofysiologi ved SAH

Hjernen forsynes af to parrede arterier: De to vertebralisarterier og de to carotider. De mødes i circulus Willisi eller circulus arteriosus cerebri. Helt posteriort i circulus er der et prædilektionssted for aneurismer.

Hjernens hinder udgøres fra yderst til inderst den hårde dura mater og arachnoidea mater, der er adskilt fra pia mater, der ligger helt op af parenchymet. Mellem arachnoidea mater og pia mater er det subarachnoidale rum, der består af trabekler mellem de to hinder og er fyldt med cerebrospinalvæske og hjernens arterier og vener.

80 % af subarachnoidale blødninger opstår i en aneurisme, og det hyppigste sted en aneurisme er placeret er i circulus willisi. Man kan forestille sig, hvordan fx a. carotis i sin bifurkatur, hvor den deles til a. cerebri media og a. cerebri anterior giver et let øget vægstress lige i bifurkaturen. Det stress presser over tid karvæggen ud til en aneurisme, og den aneurisme kan sprænge.

Angiveligt er det hyppigste placering for en aneurisme det sted, hvor a. basilaris deler sig i de to aa. cerebri posteriores, og det skulle være forklaringen på, at en pludseligt indsættende hovedpine bagerst i hovedet, er en særlig sikker indikation på, at en pludseligt indsættende hovedpine skulle skyldes en subarachnoidal blødning.

Uanset hvor eller hvordan en arterie, der løber i subarachnoidalrummet, sprænger, så er det forbundet med kardinalsymptomet kraftig hovedpine og varierende grader af meningealia (nakkerygstivhed, kvalme og opkastning, foto- og fonofobi). Hvorfor giver blod i subarachnoidalrummet hovedpine? Jeg ved det faktisk ikke. Man kan læse noget om kemisk irritation, men hvilken kemi, der irriterer står vist hen i det uvisse. Det er nemt at forestille sig, hvordan erytrocytter, der ikke hører hjemme i CSF, eller albumin, der findes i meget lavere koncentration i CSF end i plasma, kan fungere som et danger-associated molecular pattern, der aktiverer det innate immunrespons. Men om effekten er så pludseligt indsættende, at det kan forklare, at en hovedpine optræder som en form for tordenskrald, det ved jeg ikke. Osmolaliteten af CSF er ækvivalent med serumosmolaliteten, så irritationen skyldes formentlig ikke, at væv, der er adapteret til et hypoosmolært miljø bliver udsat for en hyperosmolær væske (som fx når man får saltvand i øjnene og de bliver irriterede).

Med andre ord: Fuldblod i subarachnoidea er irriterende, men præcis hvorfor det giver tordenskraldshovedpine, ved jeg ikke.

Symptomer, fund og paraklinik ved SAH

Carpenter et el. (2016) er et systematisk review og en meta-analyse af den diagnostiske værdi af anamnese og objektive fund ved mistænkt SAH. De inkluderede studier med patienter på 14 år og opefter, der blev set i en akutmodtagelse med akut hovedpine eller fx synkope, ændret bevidsthedsniveau eller uforklaret kvalme, og hvor man mistænke SAH.

Ikke overraskende var der en del heterogenitet ift. hvilke og hvordan de enkelte studier præsenterede anamnese og fund, så de enkelte værdier i tabellen nedenfor bygger ikke sikkert på alle inkluderede studier. Så tabellen er et udvalg af tal taget fra Carpenter et al.’s meget lange figurer 2, 3 og 4 og tabel 5; jeg har taget negativ og positiv likelihood ratioer for flere forskellige symptomer og fund. I sidste kolonne er markeret, hvor mange studier, de enkelte estimater er baseret på, og så har jeg eye-balled forest-plots for heterogenitet.

SymptomPositiv likehood-ratioNegativ likehood-ratioStudieantal og heterogenitet
Opvågnen fra søvn (pga. hovedpine)0,621,092, ikke heterogene
Eksplosionshovedpine1,340,745, ikke heterogene
“Den værste hovedpine i mit liv”1,250,243, heterogene!
Debut under anstrengelse1,700,885, nogen heterogenitet
Sløret syn3,140,852, heterogene
Bevidsthedstab1,870,914, nogen heterogenitet
Kvalme1,150,745, nogen heterogenitet
Opkastning1,920,524, ikke heterogene
Subjektiv nakkestivhed4,120,735, begrænset heterogenitet
Objektive fundPositiv likehood-ratioNegativ likehood-ratioStudieantal og heterogenitet
Bevidsthedspåvirkning2,180,874, ikke heterogent
Fokale neurologiske udfald3,260,814, begrænset heterogenitet
Nakkestivhed6,590,783, nogen heterogenitet
ParaklinikPositiv likehood-ratioNegativ likehood-ratioStudieantal og heterogenitet
CT uden kontrast uanset udførselstidspunkt2670,074, nogen heterogenitet
CT uden kontrast efter 6 timer2230,07 (CI 0,01-0,61)2, stor heterogenitet
CT uden kontrast indenfor 6 timer2340,012, ikke heterogenitet
CSV erytrocytter > 10005,660,212, nogen heterogenitet
Visuel inspektion af xanthokromi290,222, heterogenitet

Lang tabel! Take-away, for mig, er, at der stort set ikke findes noget i subjektivt og objektivt, der med bare nogenlunde sikkerhed kan sikre eller afvise diagnosen. Eksplosionsagtig hovedpine har en positiv likelihoodratio på kun 1,34! Det betyder i runde tal, at hvis din a priori-sandsynlighed for SAH er 5 %, så stiger sandsynligheden til ca. 7 % for at patienten har et SAH, hvis patienten siger, at hovedpinen kom som en eksplosion. Det bedste en patient formentlig kan sige er, at der ikke var tale om den værste hovedpine i mit liv. Med samme a priori-sandsynlighed som før, sænker det den posteriore sandsynlighed til under 1 %.

Til gengæld er CT uden kontrast udført indenfor de første 6 timer en god undersøgelse med det aber dabei, at i definitionen af sygdomspositive indgår de udelukkende CT-positive. Efter 6 timer bliver billedet lidt mere mudret, den negative likelihood ratio er lav, men fordi konfidensintervallet er så bredt omkring estimatet, er det et åbent spørgsmål, hvor god undersøgelsen er.

Lumbalpunkter ved SAH med negativ CT-C

Dansk neurologisk selskabs nationale behandlingsvejledning skriver sådan her om udredning af SAH:

Klip fra den neurologiske nationale behandlingsvejledning om SAH

Og her er en nyudgivet (2024) national klinisk retningslinje om SAH.

Klip fra den nationale kliniske retningslinje om SAH.

Baggrunden for den 8. anbefaling er, skriver forfatterne, at sandsynligheden for at finde en SAH ved lumbalpunktur efterfølgende negativ CT-C er ekstremt lav (og de angiver tallet < 1 %). Carpenter et al. refererer tre studier, der lægger sig i forlængelse af dette: Et studie af Brunell et al., der bemærker, at man kun i tre procent af tilfælde med mistænkt SAH fandt en alternativ diagnose ved lumbalpunktur, men at det kun bidrog med en ændret behandling i en halv procent af tilfældene. Det giver et “number needed to lumbar puncture” på 227. Man identificerede fem yderligere SAH’er, svarende til 1,1 %; hvilket giver et “number needed to lumbar puncture” på 91; men ingen af disse SAH’er blev tilbudt neurokirurgisk intervention. Perry et al. fandt 17 falsk negative CT-X’er ud af 1546 patienter med negative CT-skanninger taget alt fra 8 timer til 8 dage efter debut. Kun 6 af de 17 blev opereret, hvilket betyder, at man skal lumbalpunktere 258 patienter for at finde én patient, der skal gennemgå neurokirurgisk intervention.

Det understreger i hvert fald, at diagnosen SAH er sindssygt svær at stille, hvis man først har en negativ kontrastfri CT af cerebrum. Man kan fortsætte med en CT angiografi, men er her begrænset af, at aneurismer er et relativt hyppigt forekommende fænomen, og selvom man finder et aneurisme, kan man jo ikke vide sig sikker på, om det har givet en blødning.

Hvis man følger den neurologiske NBV vil det formentlig kun bidrage til crowding i akutmodtagelserne på grund af patienter, der skal vente 12 timer på en lumbalpunktur (der i øvrigt heller ikke er en guldstandardundersøgelse), for jeg er ikke sikker på, at de kan blive overflyttet til neurologisk sengeafsnit. Spørger man Carpenter et al., er patienter heller ikke selv synderligt interesserede i at få foretaget lumbalpunkturen.

Kilder

Carpenter CR, Hussain AM, Ward MJ, Zipfel GJ, Fowler S, Pines JM, Sivilotti ML. Spontaneous Subarachnoid Hemorrhage: A Systematic Review and Meta-analysis Describing the Diagnostic Accuracy of History, Physical Examination, Imaging, and Lumbar Puncture With an Exploration of Test Thresholds. Acad Emerg Med. 2016 Sep;23(9):963-1003. doi: 10.1111/acem.12984. Epub 2016 Sep 6. PMID: 27306497; PMCID: PMC5018921.