Hjernen forsynes af to parrede arterier: De to vertebralisarterier og de to carotider. De mødes i circulus Willisi eller circulus arteriosus cerebri. Helt posteriort i circulus er der et prædilektionssted for aneurismer.

Hjernens hinder udgøres fra yderst til inderst den hårde dura mater og arachnoidea mater, der er adskilt fra pia mater, der ligger helt op af parenchymet. Mellem arachnoidea mater og pia mater er det subarachnoidale rum, der består af trabekler mellem de to hinder og er fyldt med cerebrospinalvæske og hjernens arterier og vener.

80 % af subarachnoidale blødninger opstår i en aneurisme, og det hyppigste sted en aneurisme er placeret er i circulus willisi. Man kan forestille sig, hvordan fx a. carotis i sin bifurkatur, hvor den deles til a. cerebri media og a. cerebri anterior giver et let øget vægstress lige i bifurkaturen. Det stress presser over tid karvæggen ud til en aneurisme, og den aneurisme kan sprænge.

Angiveligt er det hyppigste placering for en aneurisme det sted, hvor a. basilaris deler sig i de to aa. cerebri posteriores, og det skulle være forklaringen på, at en pludseligt indsættende hovedpine bagerst i hovedet, er en særlig sikker indikation på, at en pludseligt indsættende hovedpine skulle skyldes en subarachnoidal blødning.

Uanset hvor eller hvordan en arterie, der løber i subarachnoidalrummet, sprænger, så er det forbundet med kardinalsymptomet kraftig hovedpine og varierende grader af meningealia (nakkerygstivhed, kvalme og opkastning, foto- og fonofobi). Hvorfor giver blod i subarachnoidalrummet hovedpine? Jeg ved det faktisk ikke. Man kan læse noget om kemisk irritation, men hvilken kemi, der irriterer står vist hen i det uvisse. Det er nemt at forestille sig, hvordan erytrocytter, der ikke hører hjemme i CSF, eller albumin, der findes i meget lavere koncentration i CSF end i plasma, kan fungere som et danger-associated molecular pattern, der aktiverer det innate immunrespons. Men om effekten er så pludseligt indsættende, at det kan forklare, at en hovedpine optræder som en form for tordenskrald, det ved jeg ikke. Osmolaliteten af CSF er ækvivalent med serumosmolaliteten, så irritationen skyldes formentlig ikke, at væv, der er adapteret til et hypoosmolært miljø bliver udsat for en hyperosmolær væske (som fx når man får saltvand i øjnene og de bliver irriterede).

Med andre ord: Fuldblod i subarachnoidea er irriterende, men præcis hvorfor det giver tordenskraldshovedpine, ved jeg ikke.