Hjem » Infektionernes patofysiologi » Streptococcus pyogenes
Streptococcus pyogenes
af Anders Kaack, d. 9. november 2024. Senest opdateret d. 8. september 2025
Her følger et kort overblik over en vigtig mikroorganisme. For en oversigt over bakterier, der er hyppigt forekommende i klinikken, se her.
| Navn | Streptococcus pyogenes, GAS |
| Form, struktur og farvning | Gram-positive kokker, der kommer i kæde. Hæmolyserer fuldstændigt cirkulære områder på blodagar og kaldes β-hæmolytiske streptokokker. På baggrund af forskelle i kulhydratstrukturen i cellevæggen, kan streptokokker klassificeres, og S. pyogenes tilhører gruppe A, heraf GAS. |
| Normalflora | 2 % af den danske befolkning er asymptomatiske bærere (ifølge DANMAP 2023). |
| Sygdomsmanifestationer | GAS har talrige meget forskelligartede sygdomsmanifestationer. Pharyngitis, der kan kompliceres af skarlagensfeber, som skyldes et exotoxin, og præsenterer sig som et diffus erytem med cirkumoral udsparring og højrød, hævet jordbærtunge. Impetigo/børnesår, når det ikke forårsages af gule stafylokokker. Erysipelas er oftest forårsaget af S. pyogenes. Cellulitis kan forårsages af S. pyogenes. S. pyogenes er den hyppigste monobakterielle årsag til nekrotiserende fasciitis (Lundbo & Larsen, 2024). GAS kan også forårsage streptokok toksisk shock syndrom (toksinmedieret komplikation til fx hudinfektion), reumatisk feber (ledsmerter og reumatisk klapsygdom) og akut post-streptokok glomerulonefrit. |
| Resistensforhold | DANMAP analyserede i 2023 godt 1600 isolater af GAS der havde forårsaget invasiv sygdom. Samtlige isolater var penicillinfølsomme, og < 2 % var resistente for clindamycin og erytromycin. |
Kilder
Murray et al. (2016). Ch 19. Streptococcus and enterococcus. Medical Microbiology, 8th Ed. Elsevier, pp. 183-201.
Statens Serum Institut (2023). Ch. 8 Resistance in human pathogens. I DANMAP 2023. Kan findes på DANMAP.org. Tilgået d. 6/11-2024.
Lundbo LF & Larsen EP. Nekrotiserende bløddelsinfektion. På sundhed.dk/lægehåndbogen. Tilgået d. 30/10-2024.