Hjem » Infektionernes patofysiologi » Streptococcus pneumoniae

Streptococcus pneumoniae

af Anders Kaack, d. 9. november 2024. Senest opdateret d. 8. september 2025

Her følger et kort overblik over en vigtig mikroorganisme. For en oversigt over bakterier, der er hyppigt forekommende i klinikken, se her.

Navn Streptococcus pneumoniae, S. pneumoniae, pneumokokker
Form, struktur og farvning Gram-positive kokker, der kommer i par og derfor er diplokokker.
Særlige karakteristika Dækket af polysakkaridkapsel, som kan bruges til serotyping. Der er godt 100 serotyper og den typisk pneumokokvaccine dækker kun et mindre udvalg af disse. Så hyppig en årsag til pneumoni, at den har taget navn efter det.
Normalflora En del af den nasooropharyngeale normalflora.
Patogenese Spreder sig til lunger, paranasale sinus, ørerne og meninges. Kan spredes blodbårent til fjerne organer.
Sygdomsmanifestationer Der skelnes mellem lokaliseret sygdom (pneumoni, sinuitis, otitis media) og invasiv pneumokoksygdom (meningitis og sepsis). Splenektomerede er i særlig risiko for sepsis. En ikke så hyppigt forekommende årsag til endokarditis.
Resistensforhold Pneumokokker er i Danmark fortsat følsomme for penicillin. DANMAP registrerede i 2023 616 cases af invasiv pneumokoksygdom, hvor man kendte til penicillinresistensforhold, og 94 % var penicillinfølsomme.

Kilder

Murray et al. (2016). Ch 19. Streptococcus and enterococcus. Medical Microbiology, 8th Ed. Elsevier, pp. 183-201.

Statens Serum Institut (2023). Ch. 8 Resistance in human pathogens. I DANMAP 2023. Kan findes på DANMAP.org. Tilgået d. 6/11-2024.