S. aureus har flere forskellige sygdomsmanifestationer, hvor nogle skyldes toksinproduktion, mens andre skyldes bakterievækst eller koloniformation. S. aureus er ufatteligt glad for fremmedlegemer, og ifølge Gahrn-Hansen et al. (2005) nedsætter en efterladt sutur antallet af S. aureus der skal til for at inficere huden med en faktor 10.000.

I en hospitalskontekst er gule stafylokokker ofte årsag til abscesser, og de er en almindelig årsag til (det ikke så almindelige) osteomyelitis og septisk artrit. Har du en patient med erysipelas, der har bulløse områder, må man mistænke, at S. aureus er en mikrobiologisk medspiller udover den vanlige S. pyogenes

Endokarditis kan skyldes S. aureus, og S. aureus-bakteriæmi stiller indikation for endokarditisopsporing.

Et hyppigt praksisfænomen er impetigo/børnesår, hvis gule skorpe afslører patogenesen

Fra det mikrobiologiske raritetskabinet kan man også nævne Staphylococcus scalded skin syndrom (SSSS), der skyldes toksinproduktion og giver universel afskalning af epidermis, og toksisk shock syndrom

S. aureus kan give fødevareforgiftning som følge af toksinproduktion.

DANMAP analyserede i 2023 knap 2600 isolater af S. aureus fra blodet hos patienter med invasiv sygdom. 1,5 % af isolaterne var meticillin-resistente og kunne derfor klassificeres som MRSA. 68 % var penicillin-resistente. Man kan, særligt i almen praksis finde på at ordinere fusidinsyre til hudinfektioner - 12 % af invasive bakterier var fusidinsyre-resistente.8 % var clindamycin-resistente.

Med andre ord: Peroral dicloxacillin eller intravenøs cloxavillin er ofte et godt valg. Cephalosporinet cefuroxim har også dækning for S. aureus (ifølge pro.medicin.dk). Har man en penicillin-allergiker, kan clindamycin være en mulighed, og særligt ved osteomyelitis, fordi det penetrerer knogle godt.

Har man en meticillin-resistent stamme, er man dårligere stillet. Meticillin bruges ikke længere og produceres ikke længere på grund af nyretoksicitet, men var et ganske smalspekret B-laktam-antibiotika.