For en kvinde på 70 kg er væskefasen 35 L, fordelt på 23,1 L intracellulær væske og 8,66 L intersticielvæske og 2,89 L plasma.

1 L isoton natriumklorid fordeler sig efter infusion hurtigt fra plasma til intersticiet. For eksempel fordeler ringer-laktat sig fra plasma til intersticiet med en halveringstid på 8 minutter (se Hahn & Lyons, 2016, der desværre ikke har tal for isoton natriumklorid).

• Osmolære effekter
  • NaCl er isoton med plasma, og der sker ingen metabolisering af hverken natrium eller klorid.
  • Den samlede væskefase er 35 L, og hver liter indeholder 290 mOsm. Det giver i alt 10.150 mOsm i den samlede væskefase.
  • Man tilføjer 308 mOsm og 1 L, hvilket betyder, at den samlede væskefase herefter indeholder 10.458 mOsm og 36 L.
  • Efter infusion af 1 L NaCl (og forudsat at intet endnu er udskilt!) stiger plasmaosmolaliteten altså til 10.458 mOsm / 36 L = 290,5 mOsm/L.
  • Det er en stigning på under 0,2 % og ikke noget, der kommer i nærheden af at blive registreret af osmoreceptorerne.
• Volumeneffekter
  • På grund af NaKATPasen arbejde, beholdes al natrium i ekstracellulærfasen.
  • Alle de 308 mOsm bliver altså i ekstracellulærfasen, men fordi de 308 mOsm altså øger osmolariteten af ekstracellulærfasen trækkes en smule væske fra intracellulærrummet og herud.
  • Udover den tilførte liter fra selve væskeinfusionen, må den ekstracellulære væskefase også udvides med en lille smule væske fra intracellulærfasen.
  • Vi skal nå en osmolaritet på 290,5 mOsm/L.
    • Antal osmolytter ekstracellulært (mOsm) / Ekstracellulærvolumen (L) = Osmolære koncentration (mOsm/L).
    • (10150 mOsm * 0,33 + 308 mOsm) / Ekstracellulærvolumen (L) = 290,5 mOsm/L
    • (3657,5 mOsm) / Ektracellulærvolumen (L) = 290,5 mOsm/L
    • Ekstracellulærvolumen = 12,59 L.
  • Der sker altså en udvidelse af ekstracellulærvolumen fra 11,55 L til 12,59 L. Det er en stigning på 1,04 L væske, hvoraf de 40 mL altså er trukket fra intracellulærfasen.
  • Væsken fordeles ligeligt mellem plasma (1/4) og intersticiet (3/4), så det giver en plasmaekspansion på 260 mL.
  • Stigningen er på 9 %, hvilket lige netop er tilstrækkeligt til, at det registreres af volumenreceptorer.
  • Har man blødt 1 L, skal man altså infundere godt 4 L isoton NaCl for at ekspandere blodvolumen til præ-hæmorragiske niveauer, og man tilføjer 3 L til intersticialrummene.
• Effekt på natrium
  •  Der er 140 mmol natrium per liter ekstracellulærvæske. Før infusionen er der 11,55 L ekstrecellulærvæske, så det giver 1617 mmol natrium. Der tilføjes 154 mmol natrium og altså 1,04 L væske.
  • Det giver en stigning til (1617 mmol + 154 mmol) / ( 11,55 L + 1,04 L) = 140,6 mM.