Hjem » Infektionernes patofysiologi » Klebsiella pneumoniae
Klebsiella pneumoniae
Her følger et kort overblik over en vigtig mikroorganisme. For en oversigt over bakterier, der er hyppigt forekommende i klinikken, se her.
| Navn | Klebsiella pneumoniae, K. pneumoniae |
| Form, struktur og farvning | Gram-negative stave. Tilhører familien enterobacteriacae ligesom E. coli (se ovenfor). Fakultativt anaerob, altså kan den vokse både under iltrige og iltdepleterede betingelser. Kan reducere nitrat til nitrit, og det er baggrund for, at urin-stix kan give nitrit-udslag ved UVI. |
| Normalflora | Naturligt forekommende i tarmsystemet. |
| Sygdomsmanifestationer |
K. pneumoniae er, som det følger af navnet, en årsag til pneumoni; ofte respirator-associeret pneumoni. Det er også en hyppig årsag til UVI, og det er ikke sjældent, at man kan isolere Klebsiella i blodet. Intraabdominale infektioner kan også skyldes klebsiella. |
| Resistensforhold |
Gram-negative er naturligt og i mange tilfælde også erhvervet resistente overfor en del, særligt beta-laktam-antibiotika. Det kan skyldes en eller flere faktorer, herunder 1) uoverenstemmelsen mellem gram-negatives ydre, hydrofobe membran og fx det hydrofile penicillin; 2) dårlig penetrans af nogle antibiotika, igen fx penicillin, igennem ydermembranens poriner, 3) effluxpumper for de antibiotika, der faktisk penetrerer, 4) det proteinbindende proteins lave affinitet for beta-laktam-antibiotika eller 5) produktion af enzymer, der nedbryder betalaktamer. DANMAP rapporterede i 2023 mange resistenstest fra isolater af K. pneumoniae, både invasive, urin fra indlagte og urin fra praksis. Her er et udvalg af hyppigt brugte antibiotika og deres resistens:
Klebsiella har en uheldig tilbøjelighed til at opsnappe plasmidbårne resistens, og kan være både ESBL-producerede og carbapenemase-producerende. I 2023 var 1,9 % af invasive klebsiella multiresistent overfor 3. generations cephalosporiner (fx ceftriaxone), ciprofloxacin (flouroquinolon) og gentamicin (aminoglykosid). |
Kilder
Murray et al. (2016). Ch 25. Enterobacteriaceae. Medical Microbiology, 8th Ed. Elsevier, pp. 251-264.
Statens Serum Institut (2023). Ch. 8 Resistance in human pathogens. I DANMAP 2023. Kan findes på DANMAP.org. Tilgået d. 6/11-2024.
Saxena, D., Maitra, R., Bormon, R. et al. Tackling the outer membrane: facilitating compound entry into Gram-negative bacterial pathogens. npj Antimicrob Resist 1, 17 (2023). https://doi.org/10.1038/s44259-023-00016-1