Hjem » Væske og elektrolytter » Hyperkaliæmi

Hyperkaliæmi

af Anders Kaack, d. 31. maj 2022. Senest opdateret d. 8. september 2025

Kalium er den primære intracellulære kation. Intracellulærkoncentrationen er i omegnen af 140 mM. Der er en stejl gradient til ekstracellulærkoncentrationen på normalt imellem 3,5 og 5,0 mM vedligeholdt af NaKATPasen.

Forstyrrelser i kaliumbalancen kan have katastrofale følger, og hvis der er en saltbalancens katastrofe på linje med AKS eller stroke, så kandiderer hyperkaliæmi til at tage titlen.

Indlægget her er ikke helt færdigt, men det handler (eller kommer til det) om årsager til hyperkaliæmi, symptomer ved hyperkaliæmi, kardiel elektrofysiologi ved hyperkaliæmi og behandling af hyperkaliæmi.

Kardiel elektrofysiologi ved hyperkaliæmi

Det følgende bygger primært på denne fine artikel af Weiss et al. Hyperkaliæmi har to effekter i hjertet:

  1. Hvilemembranpotentialet bliver mindre negativt, fordi kaliums ækvillibriumspotentiale bliver mindre negativt. En fordobling i [K+]O fra 4,0 mM til 8,0 mM øger hvilemembranpotentialet med 18 mV. Det betyder, at Na-kanaler aktiveres tidligere.
  2. Længden af aktionspotentialet bliver kortere, fordi en øget [K+]O har en positiv allosterisk effekt på kaliumkanaler. Det vil sige, at på trods af den ringere elektrokemiske gradient, løber kalium faktisk hurtigere ind. Den opmærksomme læser vil nok huske Goldman-ligningen for udregning af hvilemembranpotentialer: Effekt 1) ovenfor svarer til en koncentrationsændring, mens denne effekt 2) svarer til en permeabilitetsændring. Permeabilitetsændringen modvirker effekten af 1) og ved høje koncentrationer betyder det også, at Na-kanalernes refraktærperiode forlænges.
  3. På grund af det mindre negative hvilemembranpotentiale, aktiveres Na-kanaler hurtigere, og ledningshastigheden over cellemembranen stiger. I takt med, at kaliumkoncentrationen stiger, begynder den positive allosteriske effekt af [K+]O på K-kanaler at dominere. I dyremodeller sker dette ved [K+]O > 8 mM. Det betyder, at natriumkanalernes refraktærperiode forlænges, og slutteligt inaktiveres Na-kanaler fuldstændigt. Ved [K+]O > 14 mM kan der slet ikke ledes en strøm i kardiomyocytterne.
  4. På grund af den positive allosteriske effekt af [K+]O på K-kanaler, sker repolariseringen også hurtigere. Det vil sige, at varigheden af aktionspotentialet forkortes.

Et hyperkaliæmisk EKG viser derfor pga. den fjerde effekt ovenfor, at T-takkerne bliver høje og slanke, fordi repolariseringen sker hurtigere og mere synkront. Ved relativt lave niveauer af [K+]O er det den primære forandring. I takt med, at den ledningshastigheden begynde at sløje af og Na-kanalerne inaktiveres, begynder P-takkerne at forsvinde og QRS-komplekserne at blive brede.

Ultimativt sker der enten det, at patienten bliver helt asystolisk med hjertestop i diastolen, velsagtens fordi refraktærperioden er så stærkt forlænget og generaliseret, eller patienten får reentry takiarytmier pga. lokaliserede ledningsblok.

Dialysegrænser for hyperkaliæmi

Så hvornår er for meget for meget?

Eliteatleter, der maxer ud, kan præstere [K+]O på 8,2 mM uden arytmier og naturligvis uden dialysebehov. Hverdagsatleter har mild hyperkaliæmi ved [K+] imellem 5,0 og 5,9 og svær hyperkaliæmi ved værdier over 6,0. Weiss et al. skriver, at man kan se brede QRS-komplekser og forsvundne P-takker allerede ved værdier mellem 7-8 mM, dvs. ved lavere [K+]O end i dyremodeller.

Nefrologerne i Skejby anbefaler dialyse indenfor få timer ved P-Kalium over 6,5 mM og dialyse umiddelbart ved P-Kalium over 7,0 mM. Medicinsk Afdeling Horsens angiver, at dialyse ofte er indiceret ved P-Kalium over 6,5.

Behandling af hyperkaliæmi

Og hvorfor virker det, du gør inden du kan opsætte hæmodialyse? Her er lidt en potpourri af forskellige guidelines, inkl. UpToDate, American Heart Association og E-dok (husk nu, patofysiologi.dk er ikke en behandlingsvejledning!)

  1. Insulin iv. Øger aktiviteten i NaKATPasen og pumper derved kalium fra ekstracellulærrummet til intracellulærrummet.
  2. Calcium iv. Calciumclorid er svært vævsirriterende, og skal man give calcium perifert, anbefaler UpToDate faktisk calciumglucoronat. Go-to-forklaringen (i Aarhus i hvert fald) på den beskyttende effekt af calcium er noget med membranstabilisering og surface charge screening. UpToDate refererer en paywalled artikel fra 1939. Jeg har svært ved at gennemskue, hvorfor surface charge screening kan være en relevant effekt i hjertet: Effekten her er at dække over negative ladning på proteglykaner ekstracellulært, sådan at excitabiliteten af spændingsafhængige kanaler falder. Men problemet her er jo netop, at Na-kanalerne er ikke-excitable, refraktære! Der må være en anden forklaring. Weiss et al. snakker lidt om øget Ca-influx via L-type Ca-kanaler.
  3. Ventolineinhalationer. Adrenalin aktiverer også NaKATPasen og har derfor samme effekt som insulin. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor man ikke anbefaler iv-ventoline – det har måske noget at gøre med, at man gerne vil sænke kaliumkoncentrationen relativt lokalt, og at der kan være regionale koncentrationsforskelle, der er klinisk relevante i krisesituationer. Med andre ord: Ventoline skal virke omkring hjertet og skal gøre det rigtig hurtigt.
  4. Furix iv. Øger den renale kaliumudskillelse.
  5. Natriumbikarbonat iv. Alkalinisering af blodet flytter protoner fra intracellulærrummet til ekstracellulærrummet som led i en bufferfunktion. Angiveligt flytter det kalium intracellulært for at opretholde elektroneutralitet. Åbenbart er det primært effektivt hos acidotiske patienter.
  6. Resonium po (natriumpolysteren). Binder kalium i tarmen. Har åbenbart den uheldige bivirkning, at det kan give tarmnekrose. UpToDate anbefaler i stedet natriumzirconiumcyclosilicat aka Lokelma eller patiromer aka Veltassa.

Kilder

Weiss JN, Qu Z, Shivkumar K. Electrophysiology of Hypokalemia and Hyperkalemia. Circ Arrhythm Electrophysiol. 2017 Mar;10(3):e004667. doi: 10.1161/CIRCEP.116.004667. PMID: 28314851; PMCID: PMC5399982. (Gratis!)

Winkler AW et al. (1939). Factors affecting the toxicity of potassium. American Journal of Physiology. Volume 127 Issue 3 September 1939 Pages 430-436. https://doi.org/10.1152/ajplegacy.1939.127.3.430 (Paywall)

Mount DB (2022). Treatment and prevention of hyperkalemia in adults. På UpToDate.com. Tilgået 11/3-2022.

Vanden Hoek TL, Morrison LJ, Shuster M, Donnino M, Sinz E, Lavonas EJ, Jeejeebhoy FM, Gabrielli A. Part 12: cardiac arrest in special situations: 2010 American Heart Association Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency Cardiovascular Care. Circulation. 2010 Nov 2;122(18 Suppl 3):S829-61. doi: 10.1161/CIRCULATIONAHA.110.971069. Erratum in: Circulation. 2011 Feb 15;123(6):e239. Erratum in: Circulation. 2011 Oct 11;124(15):e405. PMID: 20956228. (Gratis!)

Guidelines fra Nefrologisk afdeling AUH, Medicinsk afd. Horsens. E-dok.rm.dk.