Flere ting er på spil her.

• Afferent vasokonstriktion
  • Walker & Shane skriver, at et problem er, at forhøjet calcium giver afferent vasokonstriktion efter hvilken RBF og GFR falder. De angiver ikke rigtig kilder, men fx Chomdej et al. (1977) forsøgte at infundere calciumclorid i hunde og fandt stigende renal vaskulær modstand, faldende RBF og faldende GFR ved stigende calciumkoncentrationer. Samtidig steg calciumekskretionen. Levi et al. (1983) kiggede på kronisk hypercalcæmiske rotter og fandt sænket renalt bloodflow og glomerulær filtrationsrate. Hvis man gav prostaglandinhæmmere, blev det forværret i hypercalcæmiske rotter, mens normocalcæmiske rotter havde stabile tal. Omvendt var der forbedring i RBF og GFR ved angiotensin-2-blokade i hypercalcæmiske rotter, mens der ingen forbedring var at spore hos normocalcæmiske.
• Polyuri, polydipsi og nefrogen diabetes insipidus
  • Walker & Shane skriver også, at hypercalcæmi inducerer nefrogen diabetes. Earm et al. (1998) (fra en dansk forskergruppe) viser nedreguleret aquaporin-2 i apikale nefronmembraner med tilhørende øget urinproduktion og sænket urinosmolalitet.
• Sænket nyrefunktion, forværret hypercalcæmi
  • Summen af de to effekter skulle således være afferent vasokonstriktion, væsketab, hypotension og med det forværret nyrefunktion og fortsat forværret hypercalcæmi.
• Nefrolithiasis
  • Det er formentlig de høje koncentrationer af calcium i urinen, der øger risikoen for stendannelse. Rejnmark et al. (2011) er et udmærket review af PHPT, der grundlæggende siger, at det ikke er helt sikkert, at det er hypercalciuri alene, der gør det. Problemet er, at ikke alle studier har vist en klar sammenhæng sådan at PHPT-patienter med sten i højere grad har hypercalciuri sammenlignet med PHPT-patienter uden sten (m.a.o. den positive prædiktive værdi af hypercalciuri er ikke absolut god). Primært udfældes calciumfosfat-krystaller.