Hjem » Infektionernes patofysiologi » Escherischia coli​

Escherischia coli​

af Anders Kaack, d. 9. november 2024. Senest opdateret d. 8. september 2025

Her følger et kort overblik over en vigtig mikroorganisme. For en oversigt over bakterier, der er hyppigt forekommende i klinikken, se her.

Navn Escherischia coli, E. coli, colibakterier
Form, struktur og farvning Gram-negative stave. Tilhører familien enterobacteriacae, der også har medlemmer som fx E. coli, salmonella, shigella og yersinia. Fakultativt anaerob, altså kan den vokse både under iltrige og iltdepleterede betingelser. Kan reducere nitrat til nitrit, og det er baggrund for, at urin-stix kan give nitrit-udslag ved UVI. Fermenterer laktose og derved gasproducerende.
Normalflora Naturligt forekommende i tarmen hos alle, deraf navnet "coli". I tarmen er de naturligt forekommende bakterier ikke patogene, men lever i nydelig symbiose med værtsorganismen.
Sygdomsmanifestationer

E. coli er universelt forekommende og giver hos raske ikke anledning til sygdom. Imidlertid er det (ifølge DANMAP 2023) den suverænt hyppigste årsag til invasiv bakteriel sygdom (blandt overvågede bakteriearter). Det er også en ekstremt almindelig årsag til urinvejsinfektion, og det er en ikke-sjælden årsag til gastroenteritis.

Gastroenteritis forårsaget af E. coli skyldes ofte eksogent tilførte coli-stammer. På baggrund af forskellige virulensfaktorer, kan man gruppere E. coli i forskellige stammer, fx: ETEC, EPEC, EAEC, STEC og EIEC.

Urinvejsinfektion forårsaget af E. coli skyldes ExPEC, ekstraintestinalt patogene E. coli, der er særligt god til at adhærere til blæreepithelet (via pili) og iværksætte et inflammatorisk respons (via eksotoxinproduktion). På grund af nitrat-reduktion og inflammation derfor stix-positiv for nitrit og leukocytter.
Resistensforhold

Gram-negative er naturligt og i mange tilfælde også erhvervet resistente overfor en del, særligt beta-laktam-antibiotika. Det kan skyldes en eller flere faktorer, herunder 1) uoverenstemmelsen mellem gram-negatives ydre, hydrofobe membran og fx det hydrofile penicillin; 2) dårlig penetrans af nogle antibiotika, igen fx penicillin, igennem ydermembranens poriner, 3) effluxpumper for de antibiotika, der faktisk penetrerer, 4) det proteinbindende proteins lave affinitet for beta-laktam-antibiotika eller 5) produktion af enzymer, der nedbryder betalaktamer.

DANMAP rapporterede i 2023 ekstremt mange resistenstest fra isolater af E. coli, både invasive, urin fra indlagte og urin fra praksis. Her er et udvalg af hyppigt brugte antibiotika og deres resistens:

  • Ampicillin (oralt alternativ amoxicillin) 34-41 % er resistente. Ampicillin kan, i modsætning til fx penicillin, på grund af en amingruppe, deraf navnet, penetrere ydermembranen gennem dennes poriner.
  • Mecillinam (oralt alternativ pivmecillinam) 4,0-6,5 % er resistente
  • Piperacillin/tazobactam 4,3-6,3 % er resistente
  • Amoxicillin/clavulansyre er der resistens for i 28,8 % af invasive tilfælde og 6,7 % af urinisolater fra praksis.
  • Cefuroxim er der resistens for i 9,6 % af invasive tilfælde.
  • Kombineret resistens overfor ampicillin/gentamicin var 4,1 %.

E. coli kan også være ESBL-producerende eller carbapenemase-producerende og i sidstnævnte tilfælde så et CPE. Det er fortsat et temmelig sjældent syn i Danmark.

Kilder

Murray et al. (2016). Ch 25. Enterobacteriaceae. Medical Microbiology, 8th Ed. Elsevier, pp. 251-264.

Statens Serum Institut (2023). Ch. 8 Resistance in human pathogens. I DANMAP 2023. Kan findes på DANMAP.org. Tilgået d. 6/11-2024.

Saxena, D., Maitra, R., Bormon, R. et al. Tackling the outer membrane: facilitating compound entry into Gram-negative bacterial pathogens. npj Antimicrob Resist 1, 17 (2023). https://doi.org/10.1038/s44259-023-00016-1