Hjem » Epidemiologi og statistik » Effektmodifikation og interaktion
Effektmodifikation og interaktion
Det følgende handler om effektmodifikation. Først en definition, herefter kort om terminologi og til sidst et sæt illustrationer af effektmodifikation.
Hvad er effektmodikation?
Effektmodifikation (eller interaktion), er det tilfælde, at en styrken af sammenhæng mellem en uafhængig variabel og en afhængig variabel, varierer med strata af en tredje variabel. Det kan man også sige sådan, at effekten af en eksponering på et outcome modificeres af en tredje variabels strata. Man kan også sige det sådan, at en tredje variabel interagerer med sammenhængen imellem eksponering og effekt.
Her er en figur figurer til illustration:
Effektmodifikation, interaktion og heterogenitet
Kært barn har mange navne. I epidemiologiske lærebøger i Danmark møder man formuleringen effektmodifikation, og man kan også meget snildt møde formuleringen, at effektmodifikation og interaktion er ét og det samme ord. Nogle kan også lide ordet heterogenitet, selvom det snarere betegner konsekvensen af effektmodifikation (sådan at forstå, at hvis en variabel interagerer med en sammenhæng, så udviser sammenhængen heterogenitet).
Man kan også møde den opfattelse, at interaktion er en form for hovedkategori, man kan regne effektmodifikation under. Man kan også møde den opfattelse, at effektmodifikation og interaktion er to nærtliggende, men distinkte kategorier af påvirkning af sammenhæng imellem to variable. Man kan konsultere VanderWheele (2009) til en start.
Eksempel på effektmodifikation
Her er et eksempel på effektmodifikation illustreret med en simpel kausalmodel.
Helt øverst ses en sammenhæng imellem en eksponering og et outcome. Man har fundet en oddsratio (OR) på 2,4. De to nederste bokse viser effektmodifikation. Man har fundet en tredje variabel (det kunne fx være køn), som kan dele to den samlede effekt op i to subgrupper (mand og kvinde). Man kan se, at effekten fra eksponering til outcome pludselig er lavere i subgruppe 1 med en OR på 1,4; mens effekten i subgruppe to er 3,2.
Man kan også illustrere det sådan her:
Hvor hvert enkelt punkt illustrerer en observation i et setup, hvor man har observeret en eksponering og et outcome og målt det kontinuert. Linjen optrukket med fed er trukket igennem alle punkter, og man kan se, at der er en samvariation imellem eksponering og outcome, og man kan beskrive sammenhængen med en hældning.
Figuren illustrerer også en opdeling i to subgrupper, en gruppe af sorte prikker og en gruppe af røde prikker. Man kan se, at den stiplede røde linje, tegnet igennnem skyen af røde prikker, har en anden hældning end den oprindelige fuldt optrukne linje, og det samme gælder for den stiplede sorte linje, tegnet igennem skyen af sorte prikker. Her er altså også tale om effektmodifikation.
Kilder
VanderWeele TJ. On the distinction between interaction and effect modification. Epidemiology. 2009 Nov;20(6):863-71. doi: 10.1097/EDE.0b013e3181ba333c. Erratum in: Epidemiology. 2010 Jan;21(1):162. Erratum in: Epidemiology. 2011 Sep;22(5):752. PMID: 19806059.