Hjem » Pulmonal patofysiologi » Dyspnøens patofysiologi

Dyspnøens (pato)fysiologi

af Anders Kaack, d. 16. oktober 2022. Senest opdateret d. 5. december 2022

Her er virkelig et emne, der afslører problemerne med uddifferentieringen af det internmedicinske speciale i subspecialer. I mangel af bedre har jeg placeret dyspnøen, åndenøden, som et emne, der er relateret til den pulmonale patofysiologi.

Fordi slutproduktet af åndenød, alle åndenødens mange ætiologier og patofysiologiske mekanismer, er hurtig vejrtrækning, er det selvfølgelig ikke så mærkeligt. Det ændrer dog ikke ved, at åndenød er et af de symptomer, der kan hidrøre fra suverænt flest forskellige organsystemer.

Det følgende er ikke en gennemgang af åndenødens ætiologi, men mere et forsøg på at gennemgå de mulige patofysiologiske mekanismer, der kan give anledning til, at en patient føler åndenød. Det kræver imidlertid en digression ud i lingvistikken.

Vil du gerne hurtigt til kilderne, kan jeg virkelig anbefale Parshall et al. (2012). Den er ekstremt velstruktureret, velskrevet og, næsten lige så vigtigt, gratis tilgængelig for alle interesserede. Og nedenstående er vidt omfang en skamløs omskrivning til dansk af den.

Synonymer for dyspnø

Dyspnø er en sammentrækning af det græske ord for dårlig (dys) og blæse (pneu), og du kan være ret sikker på, at din patient aldrig har hørt det ord før. Det er muligt, at din patient slet ikke engang ved, hvad åndenød betyder.

Under alle omstændigheder er dyspnø en patients subjektive følelse, der (som oftest) vil korrelere med kliniske tegn som fx takypnø, brug af accessoriske vejrtrækningsmuskler og navnlig hos de helt små patienter, indtrækninger.

I stedet for at sige “jeg har dyspnø”, kunne man finde på at bruge for eksempel nogle af følgende ord og formuleringer.

  • Kan ikke få vejret
  • Stakåndethed
  • Kortåndethed
  • Lufthunger
  • Vejtrækningsbesvær
  • Vejrtrækninger føles for korte
  • Kvælningsfornemmelse
  • Min vejrtrækning er besværet
  • Har brug for mere luft
  • Luften når ikke helt ned i lungerne
  • Overfladisk vejrtrækning
  • Det klemmer i brystet
  • Det trykker for brystet
  • Min vejrtrækning er tung
  • Jeg trækker vejret hurtigt

Både Parshall et al. (2012)  og Manning & Schwartzstein (1995) refererer artikler, der har forsøgt at gruppere ætiologier til forskellige formuleringer. Der er nogen, der har tænkt over det her!

Man kan med god rimelig bruge, hvad patienterne siger til at få sig en idé om den bagvedliggende sygdom. Manning & Schwartzsteins tabel 1, som er indsat herunder, er et case-in-point:

From The New England Journal of Medicine, Harold L. Manning & Richard M. Schwartzstein, Pathophysiology of Dyspnea, vol. 333(23), pp. 1547-53, copyright © 2022 Massachusetts Medical Society. Reprinted with permission from Massachusetts Medical Society

Tre subtyper af dyspnø og patofysiologiske mekanismer

Patofysiologisk giver det mening at skelne imellem tre subtyper af dyspnø, der i et eller andet omfang korrelerer med patienternes subjektive opfattelse af åndenød.  I det omfang, at der er tale om videnskabelige hypoteser, der er mere eller mindre velafprøvede, kan du selv tilføje passende forbehold som fx formodentlig, sandsynligvis, osv nedenfor:

  • Følelse af at skulle arbejde for luften (work)
    • Fra 1960-1980’erne den dominerende teori bag dyspnøens patofysiologi.
    • Muskelafferente og afferente fra centrale respirationscentre projicerer til cerebrale cortex med et signal, der tolkes som “dette er hårdt”.
    • Kan i et eller andet omfang reproduceres eksperimentelt ved fx rent fysisk at sætte tryk på brystkassen eller ved partiel neuromuskulær blokade af respirationsmuskler.
    • Ofte beskrevet af patienter med KOL, astma, neuromuskulær sygdom.
  • Følelse af lufthunger (air hunger)
    • Drevet af opfattelse af hyperkapni, hypoxi, acidose i glomus caroticum, sinus caroticum, medullære kemoreceptorer.
    • Der sendes samtidig fra respirationscentrene, som ovenstående receptorer kommunikerer med, afferente til cerebrale cortex med et signal, der tolkes som “jeg mangler luft”.
    • Følelsen af lufthunger kan ophæves, når mekanoreceptorer i lunger, luftveje og thoraxvæggen begynder at signalere bevægelse opad.
    • Ofte beskrevet af patienter med KOL, inkompensation. Åndenøden ved paniske angsttilstande er formodentlig også ofte af denne type.
  • Følelse af kvælning (tightness)
    • Relateret til bronkokonstriktion.
    • Drevet af stimulation af luftvejsreceptorer.
    • Ofte beskrevet af patienter med astma.
 
Hvad med hård fysisk anstrengelse uden samtidig komorbiditet? Det behøver faktisk ikke være forbundet med dyspnøens ubehag. Så længe signalet om behov for yderligere arbejde matches af en passende ventilationsstigning, og man har en fornemmelse af, at det passer til den anstrengelse man er ude for.

Dyspnøens cerebrale korrelater

Parshall et al. har et kortere afsnit, hvor de med ret kraftige forbehold skriver, at dyspnø aktiverer kortikolimbiske strukturer, der også opfanger andre homeostatiske forstyrrelser som fx tørst.

Dermed har man jo ikke sagt for meget!

Parshall er fra 2012, og mon ikke en aktiv nuklearmedicinsk eller radiologisk afdeling har lavet PET eller fMRI-undersøgelser siden da, der har oplyst sagen væsentligt mere. Jeg modtager med glæde et godt review eller en central undersøgelse – send endelig ind nedenfor.

Når jeg har fundet en eller flere gode kilder, vender jeg helt sikkert tilbage til spørgsmålet.

 

Kilder

Manning HL, Schwartzstein RM. Pathophysiology of dyspnea. N Engl J Med. 1995 Dec 7;333(23):1547-53. doi: 10.1056/NEJM199512073332307. PMID: 7477171.

Parshall MB, Schwartzstein RM, Adams L, Banzett RB, Manning HL, Bourbeau J, Calverley PM, Gift AG, Harver A, Lareau SC, Mahler DA, Meek PM, O’Donnell DE; American Thoracic Society Committee on Dyspnea. An official American Thoracic Society statement: update on the mechanisms, assessment, and management of dyspnea. Am J Respir Crit Care Med. 2012 Feb 15;185(4):435-52. doi: 10.1164/rccm.201111-2042ST. PMID: 22336677; PMCID: PMC5448624.

Har du kommentarer, er du meget velkommen til at sende dem ind her: