Hjem » Miljømedicinsk patofysiologi » Dykkersyge

Dykkersyge

af Anders Kaack, d. 28. september 2022. Senest opdateret d. 8. september 2025

En fabelagtig kilde til spørgsmål om de fysiologiske konsekvenser ved ophold i dybder er NASA’s Bioastronautics Data Books kapitel 1 og kapitel 2. Den behandler også dykkersyge.

Derudover findes også Vann et al. (2011), en ret hyppigt citeret artikel fra Lancet, men den er desværre bag pay-wall.

Nuvel. Dykkersyge eller dekompressionssyge er resultatet af for hurtig opstigning efter at have været under vand. Menneskekroppen har tilsyneladende en helt igennem fin modstandsdygtighed overfor at leve ved høje tryk. Grænseforholdene udgøres af:

  1. Problemer med ilt, der ved tilstrækkeligt høje partialtryk (formodentlig >1000 mmHg, og nok i hvert fald problematisk ved >2000 mmHg) kan resultere i svimmelhed, kramper og besvimelse.
  2. Problemer med nitrogen, der ved barometertryk over 2500 mmHg / 3 atm giver risiko for nitrogennarkose. Det svarer til dyk på omtrent 30 meters dybde.
 
De fleste af os kommer aldrig til at opleve barometertryk i det omfang, ej heller tårnhøje iltpartialtryk. Til gengæld er det rimelig populært at først udsætte sig for 2 atmosfæres tryk i en times tid efterfulgt af 1 atmosfæres tryk i flere uger. Og sådan en ændring i barometertryk kan give en del udfordringer, kendt på engelsk som the bends.
 
 

Blodgasser under dykning

Problemet med ændringer i barometertryk skyldes de fysiologisk inerte gasser, hvor nitrogen er den suverænt vigtigste.

Koncentrationen af opløst nitrogen i kropsvæsker proportionelt med partialtrykket af nitrogen i den inspirerede luft:

[N2]opløst = s × PN2

Hvor proportionalitetskonstanten, s, solubiliteten, blandt andet er afhængig af temperaturen, sådan at des koldere væsker, des bedre opløses nitrogen. For fysiologiske temperaturer har det næppe noget vigtigt at sige.

Almindelige dyk til 10 meters dybde sker med en fordobling af det atmosfæriske tryk fra 1 til 2 atm. Hvis man i en iltflaske blot havde opløst atmosfærisk luft vil det groft sagt betyde en fordobling af partialtrykket af nitrogen og dermed en fordobling af opløst nitrogen.

Almindelige dyk foregår typisk med iltflasker, der indeholder blandinger af ilt og nitrogen, omtrent i forholdene 1:2 for netop at sænke koncentrationen af nitrogen opløst i blodet efter længere dyk.

Det ændrer dog ikke ved, at mængden af opløst nitrogen i blodet stiger ved dyk.

 

Blodgasser under opstigning, dekompressionssyge

Ved pludselig opstigning, hurtig dekompression, til normalt atmosfærisk tryk sker følgende:

  • Alt væv indeholder i et eller andet omfang luftbobler.
  • Lufttrykket i de luftbobler falder i takt med opstigning, sådan at lufttrykket i boblerne er 1 atmosfære.
  • Opløst i kropsvæsker findes stadig nitrogen i koncentrationer svarende til partialtryk under højere atmosfæres tryk.
  • Dette nitrogen skal udvaskes, og det ville ske hurtigt, hvis fx nitrogen primært fandtes i blodbanen og passerede hurtigt til lungerne. Nitrogen er imidlertid meget fedtopløseligt, og udvaskningen tager derfor tid.
  • Luftboblerne i vævet bliver derfor større og større.

Det første sted, man typisk registrerer det, er i leddene. Det er dét, der er the bends. Men det kan i øvrigt være hvor som helst, fx i karrene, hvor de kan give endotelskade med kapillærlæk og potentielt hypotension. De kan fungere som luftembolier, der kan give stroke-lignende symptomer. Har man et persisterende foramen ovale, kan man få problemer også.

Skulle man i øvrigt få lyst til at flytte en patient med dykkersyge til en tryktank, og skulle man få lyst til at gøre det hurtigt og i en helikopter, så skal helikopteren flyve lavt! Sænker man det omgivende tryk yderligere, forværrer man blot problemet.

Behandling af dykkersyge

Det kan du læse mere om inden længe.

Kilder

Billings CE (1973). Chapter 1 Barometric Pressure. I Parker & West Bioastronautics data book, second edition – Bioastronautics research, including stress effects, sensory perception, and human performance. NASA.

Billings CE (1973). Chapter 2 Atmosphere. I Parker & West Bioastronautics data book, second edition – Bioastronautics research, including stress effects, sensory perception, and human performance. NASA.

Battino R, Rettich TR & Tominaga T. The Solubility of Nitrogen and Air in Liquids, Journal of Physical and Chemical Reference Data 13, 563-600 (1984) https://doi.org/10.1063/1.555713

Vann RD et al. Decompression illness. Lancet. 2011 Jan 8;377(9760):153-64. doi: 10.1016/S0140-6736(10)61085-9. PMID: 21215883. (Kort oversigtsartikel, desværre bag pay-wall)

Boron WF (2016). Ch 26 Organization of the Respiratory System. I Boron & Boulpaep (red.) Medical Physiology 3rd Edition. Elsevier.