Hjem » Akut medicin » Differentialdiagnostik ved synkope og kortvarigt bevidsthedstab

Differentialdiagnostik ved kortvarigt bevidsthedstab og synkope

af Anders Kaack, d. 10. november 2025. Senest opdateret d. 10. november 2025

Synkope er det tilfælde, at:

Patienten mister bevidstheden som følge af kortvarig, selvlimiterende akut global cerebral hypoperfusion.

Og ikke alt muligt andet, hvor patienten stadig er bevidsthedspåvirket, har afasi, fremtræder mærkværdig, ikke kan tid, sted eller egne data. Så er det ikke en synkope, men kan sagtens være en relevant differentialdiagnose ved synkope. Det relevante begreb i det tilfælde er transient loss of consciousness, hvor patienten er: 

“[in] a state of real or apparent LOC with loss of awareness, characterized by amnesia for the period of unconsciousness, abnormal motor control, loss of resonsiveness, and a short duration”. (Brignole et al., 2018).

Der er flere måder, man kan miste bevidstheden på kortvarigt end der er årsager til synkope. De måder er selvfølgelig relevante differentialdiagnoser ved synkope og omvendt er én af årsagerne til synkope relevante differentialdiagnoser ved kortvarigt bevidsthedstab.

For synkope har man også ordet lipotymi. Det er græsk for, at sindet har forladt kroppen. Det findes også i en smukkere fransk version: La petite mort, den lille død.

Differentialdiagnostik ved synkope

Neuralt medieret synkope
Vasovagal synkope “Den almindelige besvimelse”, provokeret af frygt, smerte, store følelser, synet af blod, m.v. Ortostatisk stress hører også under her: Det er den her synkope, som soldater, der står ret i for lang tid, oplever.
Reflekssynkope Synkopering udløst af særlige triggers, fx hostesynkope, vægtløftersynkope (squatting + hurtig oprejsning + valsalva), miktorisynkope, synkesynkope, defækationssynkope, carotismassage. Besvimelse ved luftvejshåndtering, herunder trachealsugning hører til her.
Ortostatisk hypotension
Dehydrering Synkopering som følge af dehydratio obs causa.
Iatrogen Alle drugs der giver hypotension og problemer med ortostatisk hypotension
Postprandial synkope Synkope-pendanten til postprandial somnolens
Primært autonomt svigt Idiopatiske årsager til autonom neuropati i lyset af en ortostatisk provokation.
Sekundært autonomt svigt Diabetes og flere andre forskellige årsager til sekundær perifer neuropati, der giver autonomt svigt i lyset af en ortostatisk provokation
Kardiel synkope (EKG og anamnese, EKG og anamnese, EKG og anamnese, EKG og anamnese)
Arytmier Sinusknudedysfunktion, AV-blok, takyarytmier både over og under AV-knuden
Strukturel hjertesygdom Klapsygdom, myokardieiskæmi, obstruktriv kardiomyopati, o.a.
Kredsløbskollaps Lungeemboli (synkope er et ikke-sjældent debutsymptom ved lungeemboli), pulmonal hypertension, aortadissektion
Tilstande med og uden bevidsthedstab, der ligner synkope, men ikke er det
Respiratoriske forstyrrelser Hypoksi, hypokapni (med cerebral vasokonstriktion)
Cerebrovaskulær sygdom ICH, apopleksi, SAH , TCI
Epilepsi
Metaboliske forstyrrelser Hypoglykæmi
Hovedtraumer med transient loss of consciousness
Intoksikation
Psykogen synkope
Psykogene non-epileptiske kramper
Katapleksi
En anden differentialdiagnostisk mulighed er selvsynkopering (eller deltagelse i Lempert et al.’s studie fra 90’erne): Ved en kombination af hyperventilation, ortostase og Valsalva formåede man at synkopere 56 ud af 59 raske frivillige, hvoraf 42 faldt og havde kortvarigt bevidsthedstab. 38 af de 42 havde myoklonier. Hvad kan man lære af sådan et studie? Alle mennesker kan synkopere, og don’t try this at home.

Kilder

Ovenstående er skamløst inspireret af følgende fire kilder. ESC er en god komplet guide til synkopediagnostik, Harrison’s er altid god, og cardio.dk er en fin, kortere opsummering.

Brignole M, Moya A, de Lange FJ, Deharo JC, Elliott PM, Fanciulli A, Fedorowski A, Furlan R, Kenny RA, Martín A, Probst V, Reed MJ, Rice CP, Sutton R, Ungar A, van Dijk JG; ESC Scientific Document Group. 2018 ESC Guidelines for the diagnosis and management of syncope. Eur Heart J. 2018 Jun 1;39(21):1883-1948. doi: 10.1093/eurheartj/ehy037. PMID: 29562304.

Freeman R (2022). Ch 21 Syncope. I Loscalzo J et al. (red). Harrison’s Principles of Internal Medicine, 21st Ed. McGraw Hill, pp.: 152-158

Stephansen C et al. (2025). Synkope. Nationale behandlingsvejledning på cardio.dk. Tilgået d. 10/11-2025.

Lempert T, Bauer M, Schmidt D. Syncope: a videometric analysis of 56 episodes of transient cerebral hypoxia. Ann Neurol. 1994 Aug;36(2):233-7. doi: 10.1002/ana.410360217. PMID: 8053660.