Hjem » Infektionernes patofysiologi » Clostridium difficile
Clostridium difficile
Her følger et kort overblik over en vigtig mikroorganisme. For en oversigt over bakterier, der er hyppigt forekommende i klinikken, se her.
| Navn | Clostridium difficile, C. difficile, C diff |
| Form, struktur og farvning | Gram-positive stabe. Anaerobe. Sporedannende. Sporerne er miljøresistente og kan smitte. Producerer et enterotoksin (A), der rekrutterer neutrofile, der producerer cytokiner, og et cytotoxin (B), der giver direkte epitelskade. Begge toksiner bruges i diagnostisk øjemed, når de påvises ved PCR, kan man stille diagnosen. |
| Normalflora | Kan findes som en del af den naturlige tarmflora. |
| Sygdomsmanifestationer |
C. difficile er årsag til primært hospitalsrelateret infektion, sådan at den typiske sygehistorie involverer en patient, der har fået antibiotika, typisk bredspektrede antibiotika, fx et cephalosporin, clindamycin (makrolid) eller flouroquinolon (fx ciprofloxacin eller moxifloxacin). C. difficile er en årsag til et klinisk billede gående fra relativt benign diarré gående til fulminant pseudomembranøs colit (med fibrinbelagte kager i colon). |
| Resistensforhold |
DANMAP, SSI's overvågning af udvalgte indikatorbakterier, involverer ikke C. difficile. SSI har en lille oversigt over de vekslende resistensforhold for C. difficile igennem årtier afhængigt af hyppigt brugte antibiotika. Subtypen O27 var forbundet med flouroquinolon-forbrug i 00'erne og var hyppigt multiresistente subtyper. Det lidt særlige ved C. difficile er jo, at antibioika er udløsende for sygdom. Så det giver ikke rigtig mening at tale om resistens overfor fx flouroquinoloner, når flouroquinoloner kan udløse sygdom i sig selv. |
Kilder
Murray et al. (2016). Ch 30. Clostridium. Medical Microbiology, 8th Ed. Elsevier, pp. 301-311.
Dahlerup JF et al. (2020). Clostridioides difficile infektion og fækal mikrobiota transplantation (FMT). Udgivet af Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi. Kan findes på dsgh.dk. Tilgået d. 9/11-2024.