Gram-negative, obligat anaerobe og ikke-spore-formende stave. Obligat anaerobe i modsætning til for eksempel de fakultativt anaerobe enterobacterier som E. coli. Ikke-spore-formende i modsætning til for eksempel de anaerobe, men spore-formende stavformede clostridier.

Tilhører slægte af bacterioder, hvoraf der findes knap 90 arter, hvor B. fragillis er en af dem.

B. fragillis er som udgangspunkt ikke en kilde til sygdom. Når den koloniserer i øvrigt sterile områder, kan den imidlertid give besvær. Den er en almindelig årsag til abscedering intraabdominalt. Den kan også give anledning til gynækologiske abscesser, den kan give hud- og bløddelsinfektion og være en anledning til bakteriæmi. Der findes en toksinproducerende udgave, der kan give infektiøs gastroenteritis.

I en intraabdominal infektion finder man ofte blandingsflora: Man forestiller sig en abscederet divertikulit, hvor der af naturlige årsager findes både E. coli og B. fragillis. E.coli suger alt ilten og danner et anaerobt miljø, som B. fragillis kan trives i.

Gram-negative er naturligt og i mange tilfælde også erhvervet resistente overfor en del, særligt beta-laktam-antibiotika. Det kan skyldes en eller flere faktorer, herunder 1) uoverenstemmelsen mellem gram-negatives ydre, hydrofobe membran og fx det hydrofile penicillin; 2) dårlig penetrans af nogle antibiotika, igen fx penicillin, igennem ydermembranens poriner, 3) effluxpumper for de antibiotika, der faktisk penetrerer, 4) det proteinbindende proteins lave affinitet for beta-laktam-antibiotika eller 5) produktion af enzymer, der nedbryder betalaktamer.

B. fragillis indgår ikke i DANMAP. B. fragillis producerer B-laktamaser og derfor naturligt resistent overfor penicilliner og cephalosporiner. Et B-laktam-antibiotika i kombination med en B-laktamase er effektiv: Looking at you tazocin.